Overvejer du at blive frivillig lektiehjælper, så læs mere på denne side.
Hvor og hvornår foregår lektiehjælpen?Lektiecaféen er lokaliseret på anden sal på
Sundby Bibliotek (Kvarterhuset) på Jemtelandsgade. Der er åbent mandag til torsdag kl. 17-18.30.
Hvem bruger lektiecaféen?Brugerne er primært etniske minoriteter, men i ny og næ har de venner eller veninder med, som har dansk baggrund. Der kommer både folkeskole- og gymnasieelever samt elever fra andre ungdomsuddannelser og en sjælden gang i mellem voksne fra voksenuddannelser. De fleste brugere har stor interesse i at lave lektier, få hjælp af de frivillige eller at snakke, så det er altid sjovt og hyggeligt at komme i lektiecaféen.
Skal brugerne melde sig til?Lektiecaféen er åben for alle og man skal ikke melde sig til. Så brugerne kommer og går som det passer med lektierne.
Hvilke kvalifikationer kræver det at være lektiehjælper?Man skal ikke have nogle særlige kvalifikationer, blot lyst til at udføre et stykke frivilligt arbejde med børn og unge. Den vigtigste opgave for vores lektiehjælpere er at yde hjælp til selvhjælp - dvs. hjælpe brugerne med selv at finde svaret eller den viden, de har brug for. Derudover kan man på mange måder fungere som et forbillede for de unge.
Hvad forpligter jeg mig til som frivillig?Som frivillig bliver man holdsat som lektiehjælper en fast ugedag. Sammen med de andre lektiehjælpere på holdet har man ansvaret for at lektiecaféen kører og er bemandet denne dag. Det er derfor vigtigt, at man som udgangspunkt kommer hver uge - på den måde er det forudsigeligt og rart at være der for både brugere og de andre fivillige. Der er selvfølgelig mulighed for at melde afbud, hvis der er gange, man ikke kan komme. Det sker via en afbudsmail til resten af gruppen, som helst skal sendes senest kl. 20 dagen før afbudsdagen.
Hvad får jeg ud af det frivillige arbejde?Som frivillig lektiehjælper får man som regel god kontakt med børn og unge med udenlandsk baggrund og dermed et større indblik i deres hverdag og liv. Derudover er man med til at give børn og unge, som ofte er vanskeligt stillede, bedre muligheder i det danske samfund. Man vil bl.a. fungere som rollemodel for disse unge - noget særdeles menings- og værdifuldt. Som en del af frivilliggruppen får man også mulighed for at deltage i forskellige arrangementer - både faglige og sociale. Derudover afholder Dansk Flygtningehjælp en masse spændende
kurser, som man kan deltage i gratis, idet man bliver en del af Frivillignet under Dansk Flygtningehjælp.
Kommunikation
Alle frivillige i lektiehjælpen kommunikerer internt vha. mail og googlegrupper. Vi er pt to koordinatorer, som holder rede på det hele og står for alt det praktiske. Vi vil meget gerne høre fra lektiehjælperne, hvis der er spørgsmål, forslag, ting der kan gøres bedre osv. Vi sender løbende mails ud til alle lektiehjælperne med praktisk information og nyheder. En gang imellem vil vi stå for sociale arrangementer, men andre frivillige kan også tage initiativ til dette. Emilie varetager i det daglige al kontakt med holdsatte frivillige og med biblioteket - hun kan kontaktes på lektiehjaelpskoordinering@gmail.com. Nikolaj står for kontakten til Dansk Flygtningehjælp og med nye frivillige - han kan kontaktes på amagerbrolektiehjaelp@gmail.com.
Lyder det som noget for dig, så kontakt frivilliggruppens ene kontaktperson, Nikolaj Christensen. Du kan finde hans kontaktoplysninger her. Du kan også bruge kontaktformularen nedenfor.Lektiecaféen er et samarbejde mellem de frivillige, Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune (herunder Sundby Bibliotek).