Fællestræningen for motionister genoptages

2020-11-02 13:46
Fællestræning for motionister genoptages tirsdag d. 3. november
Vi genoptager vores fællestræning – vi kan igen løbe sammen, men under hensyntagen til de gældende restriktioner.

Det betyder følgende:
· Man møder til tiden
· Vi går direkte til vores distance/gruppe på 10 personer (man tilmelder sig selv en hastighed på den ønskede distance = gruppen)
· Man er tilmeldt en distance/forløb, som man bliver på indtil videre. De laves faste grupper pr. distance ligesom man ikke kan bytte distance.
· Der er adgang til toilet – men ikke omklædning/bad jfr. henstilling fra Slagelse Kommune
· Vi har opdelt vores start i 2 starttidspunkter, så man ikke mødes inden og efter træningen
o Gåhold, lille og store løbeskole starter kl. 17.15
o 7/8 km og +10 km. starter kl. 17.30
· Området ved klubhuset er opdelt til de forskellige distancer/grupper

Husk at man KUN kommer til træning såfremt man er 110 % frisk og IKKE har været i kontakt med personer er er testet positive.

Ovenstående kan lyde voldsomt – men i virkeligheden betyder det bare, at man inden tirsdag vælger sin distance/gruppe og til træning går men direkte derhen. Husk at holde afstand.

ALLE bedes går ind på facebook i KAM´s facebookgruppe under begivenheder og booke en distance/en gruppe. Begivenhederne er alle dateret til d. 29. november 2020. Der kan kun være 9 deltagere i hver gruppe + en frontløber. Er der optaget skal man finde en anden distance/gruppe.

Vi håber, at have tilstrækkeligt med frontløbere til at kunne stille med en træner pr gruppe.
Er man ikke på facebook kan du sende en SMS med Navn, distance til tlf. 51334493 – så skal vi nok placere dig i en gruppe.
Praktik ved klublokalet kl. 17.15.
· Gåholdet placeres på græsset i rundkørslen
· Lille løbeskole ved bænkene – den hurtigste gruppe op mod Vandrehjemmet
· Store løbeskole bagved udstrækningsstativet – den hurtigste gruppe ud mod mosen.
Der vil være markeret med røde kegler/minestrimler.

Praktik ved klublokalet kl. 17.30
· 7/8 km. holdet mødes ved bænkene – den hurtigste gruppe op mod Vandrehjemmet
· +10 km. holdene. Den hurtigste gruppe ved udstrækningsstativet, gruppe 2 på græsset ud mod mosen og gruppe 3 på græsset i rundkørslen. Holdene løber skiftevis i Korsør eller på Halsskov – frontløber viser vej ud fra devisen at vi spreder os mest muligt.

Søndag bliver fortsat med starttidspunkt kl. 10.00. Vi har grundet udfordringer med plads ved Skovhuset valgt at starte fra to steder. Alle som løber +10 km. starter i uge 45 og 46 fra parkeringspladsen ved Ceres stranden – så kan vi altid mødes et sted i skoven.

Vi bestemmer selv om det bliver en succes – tænker at vi skal vænne os til det i en rum tid endnu, så vi kan lige så godt komme godt fra start.
Motionsudvalget håber, at rigtig mange fortsat vil deltage i vores fællestræning.
Peer Bagge