Korsør AM lige nu

2020-08-21 12:03
Status på 2020 set fra Korsør AM´side
Korsør AM har ligesom de fleste andre fritidsaktiviteter været ramt af Covid-19. Vores fællestræning for motionister var i januar og februar 2020 fyldt med rigtig mange aktive, som trænede frem mod Broløbet Storebælt eller hyggede sig med lidt kortere gå- og løbeture – vi havde faktisk aldrig været så mange motionister. Det blev der sat en effektiv stopper for i starten af marts 2020 og efterfølgende har Korsør AM udover træning for klubbens mere end 350 medlemmer også måtte aflyse Skole-OL med mere end 1.000 aktive, cross på Golfbanen,Up-stævne, Motala Tour, løbeskoler, Korsør Løbet og ikke mindst Broløbet Storebælt. Mange af vores sociale aktiviteter har været sat på standby ligesom ture til f.eks. Eventyrløbet blev aflyst. Vores almindelige træning for børn, unge og eliten er for længst i gang og vi håber, at motionstræningen for alvor vil være retur på 100 %, når vi starter vores nye løbeskoler og gå-hold op.
Peer Bagge