1200 til Skole OL på Ny Stadion

2017-05-23 13:21
Det største indledende kvalifikationsstævne til Skole OL 2017 -finalen, blev mandag morgen afviklet fra kl. 8:00 - 14:30 på Ny Stadion i Korsør.
Igen i år var det rekordtilslutning til arrangementet.
Der var tilmeldt 1197 elever til stævnet fra 11 skoler i Slagelse Kommune, fordelt på 50 klasser fra 4.- 7. klassetrin.
Stævnet blev igen en kæmpe succes.
For at kunne gennemføre et så stort et arrangement på en hverdag er der brug for mange frivillige som bruger en fridag på at støtte KAM.
Tak til de 70 frivillige, som både før og efter stævnet bruger tid på, at få det til at lykkes.
En stor tak også til Produktionshøjskolen som leverede musik og hjælpere til stævnet, og endelig en stor tak til 8. klasse på Lille Egede Friskole som var gode hjælpere på dagen.
Tryk på billedet og se hvad TV2Øst fik med.
 
 
Tryk på billedet og se bl.a. videoen fra Sjællandske medier.
 
Peer Bagge