Broløbet Storebælt - skal vi træne sammen?

2017-02-05 08:03
Korsør AM starter træning frem mod Broløbet tirsdag d. 21. februar kl. 17.30
Vi har allerede en flok debutanter eller lettere øvede, som har sat Broløbet øverst på listen over sæsonens mål.

De mere erfarne træner allerede mod forårets mange løbe og der bliver senere et træningsforløb så man igen kan ”toppe” til september – gerne midt på højbroen. Men kig forbi så du kan komme igang.

Små 300 deltagere til Broløbet er allerede tilmeldt med en ”4220-adresse” – der er således masser der allerede nu har sat kursen mod broen.

Vi håber, at rigtig mange vil deltage i træningen frem mod september – kig forbi til vores store opstartsdag d. 21. februar kl. 17.30 ved vores klubhus på Tovesvej.

Vi starter samtidig løbeskoler for nybegyndere, så der er tilbud til hele familien/vennerne uanset form og mål.
 
Tilmelding kan ske under ”Lige nu i KAM” – under ”Nye løbeskoler ---”.
 
Vi ses
 
Motionsudvalget
Peer Bagge