Løbeskolerne på vej mod målet

Skrevet af Motionsudvalget
2013-10-14 15:55
Så kan der sættes kryds ved uge 8 – bestået Vores løbeskolehold er efterhånden nået langt i programmet – og distancerne er også fuldt med. Vi har klaret 2 km. til Korsør Løbet (stor opbakning og flotte tider) og vi har prøvet vores lille ”AHA-oplevelse” med at løbe programmet fra den allerførste gang vi mødtes. Der er virkelig sket fremskridt.
 
Den lille løbeskole er om søndagen begyndt at løbe med de motionister der er fuldt ud tilfreds med 3 – 4 km. – det går fint og man kan snart ikke se hvem der er nye og hvem der er de ”gamle”. Det samme er sket med holdet for 3 til 8/10 km. – her er man smeltet sammen med 6 km. holdet og har prøvet kræfter med lidt fartleg. Fremtiden står på restitution i næste uge – hvilket vi også tror er nødvendigt for nogle.
 

Eksamen

Der har været lidt usikkerhed om eksamensdagen. Den er nu fastlagt til søndag d. 10. november – så man kan roligt sætte kryds i kalenderen og bestille opbakning fra familie og venner. Det bliver en stor dag og motionsudvalget glæder sig.
 

Fremtiden

Efter eksamen fortsætter vi selvfølgelig træningen 3 gange om uge. Der bliver lavet hold, hvor distancen er 3 og 5 km. Således skulle der gerne være et tilbud til alle de ”nyuddannede” løbere. I skal huske på at kontingentet er betalt frem til nytår – så vi fortsætter bare rejsen mod et rigtigt løberliv. Motionsudvalget
Peer Bagge