Motion / Løbeskoler / Holdbeskrivelser

Holdbeskrivelser

De forskellige hold:

  • Gå-hold - 4 - 6 km. hver tirsdag
  • Løbeskole for nybegyndere – 0 til 5 km. på 12 uger
  • Løbeskole for lettere øvede 3 til 8 eller 10 km. på 12 uger.
  • Træning frem mod de lidt længere distancer for debutanter og øvede – indgå deltvist i vores almindelige træning.
Almindelig træning på følgende hold:
  • 5 km.
  • 7 km.
  • +9 km. i forskellige hastigheder
Husk det er et fleksibelt tilbud – det er muligt at deltage på de forskellige træningshold afhængig af dagsformen.
 

Holdbeskrivelser/forudsætninger til de enkelte hold:

Gå-hold
Vi forsøger at stable et "rent" gå-hold på benene. Det bliver en gåtur på mellem 4 og 6 km. Turen starter som vores øvrige hold og slutter efter 45 til 75 minutter afhængig af distancen. Det er IKKE tilladt at løbe på holdet. 
Turerne arrangeres på skift af deltagerne. Vi beder om at deltagerne prioritere tirsdagen. Rigtig mange har udtrykt ønske om et sådannet hold, så vi håber på stor opbakning til dette. Henset til at der kun gåes en gang om ugen er prisen kr. 100,-.
 
Løbeskole for nybegyndere
Løbeskole for nybegyndere er, som der lægges op til et hold for de absolutte nybegyndere. Efter et par uger bliver træningen opdelt efter formen, således at alle burde få en løbeudfordring der passer til deres form. Der er indlagt delmål gennem perioden og målet er at kunne gennemføre 5 km. sidst i maj.
Holdet er en god mulighed for hele familien – her kan hele familien træne sammen (vi skal nok tage os godt af alle)

Løbeskole for lettere øvede
Her kræves det at man kan løbe 3 km. – ikke i et træk men med en eller 2 pauser undervejs.Træningen er tilrettelagt så alle får de rette løbeudfordringer undervejs.
Vi har også på dette hold indlagt delmål og forventer at holdet kan gennemføre 8 eller 10 km. sidst i maj

Træning frem mod de længere distancer
Vi starter langsomt op i efterået og øger distancen således at vi er klar til forårets mange lange løb. 

Holdene etableres således at træningen er tilrettelagt ud fra deltagernes forventning til sluttiden. Sluttiderne ligger fra 1 time og 45 min. til 2 timer og 30 min.
Forudsætningen er at man kan løbe 8 til 10km til jul. Holdet vil henover de næste 3 måneder bygge træningen gradvist op således at det skulle være muligt at gennemfører ½ maratons i foråret svarende til den forventede sluttid.
Der er hold til såvel debutanter som øvede. Motionister som løber hurtigere er velkomne til at træne med vores ”supermotionister”.

Klubbens øvrige hold
Her er træningen tilrettelagt, således at der løbes forskellige distancer og med forskellige hastigheder.
Træningen er tilrettelagt således at den bliver afvekslende – nogle gange løbes der fartleg og intervaller og andre gange lange stræk uden pauser. Der er selvfølgelig en overordnet plan for holdenes træning, men selv om man løber i hold er afveksling godt for ens udvikling.
Der er altid muligt at skifte hold fra gang til gang – det kan være godt at prøve hold som løber lidt længere f.eks. 1 gang om ugen (for at snuse til distancen/hastigheden og dermed vænne kroppen til nye udfordringer)
Harboe
STS
Peer Bagge