Anitta og Cykelsmeden fra Dannemare havde forelsket sig i flere af mine voksne hanner - bla. sværvægteren Marco Polo på 1500 g.

 

 

 

Randi fra Stubbekøbing kom idag og hentede to marsvin. Koreskas Diddlina efter Koreskas Xenya og Cæcar og Koreskas Conrad efter Koreskas vanessa og Koreskas Obelix.

 

 

 

Louise fra Nakskov havde en 2-årig hun-agouti, som manglede et nyt hjem. Så hende var jeg ude at hente om eftermiddagen. meningen var, at hun til foråret skulle parres med en af mine agouti-hanner, for at få lidt nyt blod i avlen.

 

 

 

Rosasenesis Fiona fødte idag 4 sunde unge med en fødselsvægt fra 86-132g. Der var 3 piger og en dreng. Faderen er Koreskas Aristoteles, som blot har været 4 uger og nogle få dage på parringstidspunktet. UPS.

 

 

 

Anette fra Flintebjerg i Holeby valgte idag at købe de to hanmarsvin Lotus (Sofus) og Claudius, som var vant til at gå sammen.

 

 

 

Idag blev Koreskas Desirée solgt til Alice fra Øster Ulslev på Lolland.

 

 

 

Mit gamle elskede hanmarsvin Cæcar har udviklet en fedtknude under hagen, som jeg tog til dyrlægen for at få undersøgt.

 

Dyrlægen mente ikke at den generede ham, selv om knuden var på størrelse med et dværghønseæg. Hun anbefalede at se tiden an.

 

En operation vil koste ca. 1000 kr. For 200 kr. ekstra kan jeg få ham kastreret. Det er da værd at overveje - men min mand er ikke meget for at jeg bruger så mange penge på dyrerne.

 

Problemet er også, at han fik fjernet en lignende knude bagpå for ca. ½ år siden - så sandsynligheden for at han blot udvikler en ny igen er stor - og vi kan jo ikke blive ved.

 

Men nu ser vi foreløbig tiden an...

 

 

 

 

På opfordring fra dyrelægerne i Maribo var jeg blevet inviteret til at komme og præsentere mit marsvineopdræt på Dyrehospitalet i Maribo - hvilket jeg tog som en ære...

 

Jeg havde fået tildelt det ene undersøgelseslokale og medbragte selv burer og ca. 20 marsvin - dels for at præsenterer de forskellige racer jeg har og mine salgsdyr.

 

Foruden marsvinene var der en hel del andre dyr repræsenteret i dyrlægehuset, dels 2-3 katteopdrættere, lidt fugle og udfor var der noget opvisning med hundetræning og en del andre dyr - som jeg dog ikke rigtigt nåede at se.

 

Jeg fik mig et par hyggelige timer med masser af marsvinesnak, salg af et par enkelte dyr og så vaskede jeg også et par af marsvinene til publikums store forbløffelse...

 

 

 

KORESKAS XENYA fødte hele 5 velskabte unger i farven gylden agouti - enkelte med lidt hvidt på poterne. Faderen er hendes unge og ihærdige søn KORESKAS DON JUAN, som fuldt ud lever op til sit navn - på trods af sin unge alder.

 

 

 

 

Denne weekend bød på marsvineudstiling i Køge. Jeg havde tilmeldt en hel del dyr og var taget afsted med min datter og hendes veninde og mange store forventninger.

 

Uheldigvis havde et par af mine salgs-hanner været oppe at slås, da jeg lod dem gå sammen i et stort græsningsbur et par timer under opsyn. (Hele sommeren havde de været adskilt fra hunnerne)

 

Under indtjek viste det sig at én han havde et sår med lidt betændelse i - så han blev sat i karantæne. Men da de så fandt 2 hanner mere med småfejl - som de frygtede kunne være bylder - havde jeg pludselig 3 salgsdyr i karantæne - og derfor blev jeg afvist.

 

Det var virkelig en stor skuffelse. Især pga. de 2 unge pige, som havde glædet sig enormt og ikke rigtigt fattede at vi nu var nødt til at kører hjem igen.

 

Jeg respekterer fuldt ud de regler man må overholde i indtjek - også selv om det bagefter viste sig at være ubetydelige sårskorper. Naturligvis er man nødt til at beskytte de mange marsvin, der samles til en udstilling mod alle former for smitsomme sygdomme.

 

Jeg fik en lærestreg, som jeg ikke glemmer igen. Jeg havde haft for travlt med at komme afsted - og svor ved mig selv at næste gang ville jeg kun tage de dyr med, som jeg med rimelig sikkerhed viste ville kunne komme igennem indtjek.

 

Mange af de andre opdrættere forklarede, at de altid selv "tjekkede" dyrerne ("ind") inden de pakkede dem ned. Dyr med skrammer eller pelsforandringer blev hjemme. det er den slags man må lærer hen af vejen...

 

Bedre held næste gang...