17 oktober 2005
HUNMARSVINET TRUNTE 1 ÅR
Trunte købte jeg sammen med bur og hendes 3 unger gennem lokalavisen. Den var en ung mand fra Skottemarke, der havde fået Trunte under et ophold på en efterskole. Hun var gravid, da han fik hende - fandt han ud af. Hun fødte 3 unger omkring 1 maj 2005. Ungerne vejede over 400 g, da jeg fik dem - og da de er kønsmodne omkring 300-350g var moderen gravid igen med sin egen søn!
Vi kaldte sønnen Tarzan - han var helt rødbrun med roset i pelsen. Han bor nu på en gård ved Musse på Lolland.
Hun fik også 2 døtre - den ene Rapunzel, blev min datter så forelsket i at hun måtte beholde den. Hun er tofarvet hvid-rød. Den anden lignede sin mor Trunte med en hvid plet i nakken, bare en lysere pels. Hun bor nu hos Linda 3 huse nede af vejen - og hedder Mulle. Hun er blevet parret med Emil.