Linedance stammer oprindelig fra indvandrerne som i midten af det 1800 århundrede kom til U.S.A. i håbet om det store guld- eller oliefund. Der var mangel på kvindelige partnere så de lærte sig dans uden en partner. Mange af guldgraverbyerne bestod af telte eller meget dårlige hytter, hvor der ikke var megen hygge. Så man samledes i de store saloontelte eller mad telte, hvor man sang og spillede folkesange fra de forskellige hjemlande. Der blev danset til disse folkesange og derved opstod linedancen, som vi kender den fra country og westernmusikken i USA.
Linedancen genopstod efter et kvart århundrede i 1978 bl.a. på grund af John Travolta rolle i Saturday Night Fever og senere i 1980 i filmen Urban Cowboy og med melodien "Achy Breky Heart" som den mest populære sang i 1993. På denne måde slog linedancen for alvor igennem i USA og Europa.
Linedancen kom til Danmark i begyndelsen af 1990'erne og er i dag blevet enormt populær over hele Danmark. Der kommer hele tiden nye klubber til og alle melder om rekord store medlemstal.
I Linedance har man normalt ingen partner,
Alle danse er formationsdanse dvs. man danser på en række og bruger de samme trin. Linedancen er også blevet meget populær bl.a. unge mennesker, da linedance også kan danses til discomusik. Denne danseform kaldes Newstyle.
Dansene spænder fra vals til rock, og er for alle aldre der kan lide den form for musik, det er en god form for motion, og man bliver i godt humør af at lytte til musikken og danse til den, plus det gode sammenhold man får, dansere imellem.
Alle dansene har navne og de findes selvfølgelig i forskellige sværhedsgrader, så der er danse til både begyndere og til de mere øvede.
Der findes i tusindvis af danse, og der bliver hele tiden lavet nye, så det er bare om at hænge på.
Der er ingen tvivl om, at Linedance er blevet en meget populær danseform overalt i Danmark. Linedance er for alle aldersgrupper og ofte ser man flere generationer går til linedance sammen.
Der findes efterhånden mange forskellige arrangementer rundt om i Danmark, hvor man kan høre musikken og opleve stemningen.
Det er en livsstil med dans, musik, venskab, og hjælpsomhed.
Du er også velkommen til et godt venskab og sammenhold mellem dansene hvis du kan lide god musik, sund motion, et hyggeligt samvær og en god latter.
Linedance bliver i omtale tit forvekslet med squaredance, men der er ingen lighedspunkter mellem de to danseformer.