Nye indlæg

Galleriernes opbygning

16-12-2013 11:04
Lidt praktiske informationer om gallerierne, så det bliver lettere at finde det, som du søger! Mine billeder på denne hjemmeside er klassificeret efter motivtyper, såsom "skoven", "kysten eller "kirker" osv.
Disse kategorier skal altså ikke primært forstås geografisk! Således vil et foto taget tæt på kysten i f.eks. Korselitze Mellemskov blive klassificeret under kategorien "Skoven", hvis man ikke kan se noget som helst af kysten eller havet, men som "Kysten", hvis disse indgår i billedet i synligt samspil med skoven. Fotos derimod taget et stykke inde i landet, men hvor havet alligevel kan ses i horisonten, vil blive klassificeret under kategorien "Det åbne land". Havet er jo aldrig langt væk hernede på øerne! Et specielt galleri for søer og moser er ikke oprettet, men fotos af disse motiver kan findes enten i galleriet "Skoven" eller "Det åbne land" alt efter hvilken af disse to landskabstyper er mest fremtrædende i portræteringen af den givne sø/mose. Et foto af Søndersø taget fra landevejen ved Søholt ud over engene vil således blive klassificeret under "Det åbne land", mens et foto taget indefra den skovklædte søbred vil klassificeres under "Skoven". men ingen regler uden undtagelser eller grænsetilfælde!
Informationer om hvor billedet er taget, altså fra hvilken skov eller kyst osv. findes under de enkelte fotos. Denne angivelse siger desværre sjældent noget om præcist hvor i f.eks. Storskoven eller f.eks. i Vigsnæs et givet foto er taget. Men har du brug for konkrete oplysninger om det, så kontakt mig venligst! - Skulle du have brug for et foto fra en ganske bestemt lokalitet, men kan ikke finde det i gallerierne, så kontakt mig også. Jeg har langt flere fotos liggende end dem, der er offentliggjort her.
Ordenen eller (uordenen!) indenfor de enkelte gallerier er udelukkende bestemt af hvert enkelt fotos IMG-numre. Men fotos af nogenlunde samme sted på forskellige årstider vil forekomme i "klumper" ned over nogle af galleriernes sider, fordi de er taget med samme kamera på den samme fototur. - God jagt!

Kategori: Om gallerierne

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar