Jeg havde håbet, at jeg kunne nøjes med at være teknisk kontrol, men der manglede officials for at afvikle løbene på en forsvarlig måde. Derfor måtte jeg nøjes med at være teamcoach i pauserne, hvor der så blev kørt med MC. MC'erne havde deres egne officials. Så derfor havde - nogen af os - pause. Desværre alt for lange pauser, men det er en anden historie.
Michael og Johnny klarede - hvor nødigt jeg vil indrømme det - sig faktisk rigtig godt på trods af en ofte absenteret teamcoach ;-)
Tidtagningen forløb uden problemer. Johnny fik bedste tid med 53.005 og Michael 53.181 herefter kom Henrik Sørensen og Jørgen Brandt. Michael Kastaniegaard fik 5. bedste tid. Men tidtagningen er en ting. Noget andet er løbene.
Der var 5 KZ2'ere og de startede naturligvis med stående start. Det var ikke noget problem, da DD2'erne starter flyvende/rullende.
1. heat: Johnny er master og starten går nogenlunde. Efter et par runder er stillingen 1-2 til os. Denne placering slutter med at Michael går i mål som 1-er. Johnny KÆMPER ihærdigt med Jørgen Brandt, men kommer dog udenom. Der mangler fart i Johnnys kart! En inspektion af stemplet viser, at det er revnet og der er et 1-2 mm. hul i stempelkronen. Det er utroligt at han kunne komme ind som 2-er. Q-Bjarne bliver sat i gang, og der bliver sat et nyt stempel i og plombering foretaget. Et par enkelte godkendte opstarter bekræfter, at der nu er liv i motoren. Den skal bare tilkøres:-)
2. heat: Hele DD2-feltet var indstillet på - for Johnnys skyld - at der jo meget nemt kunne komme en omstart. Det gjorde der også, og der blev givet en advarsel til 111 - som der skal. Men Johnnys motor fik lige 1250 meters mere tilkørsel. Starten gik fint, Johnny holdt sig lidt i baggrunden de første omgange - motoren skulle jo lige "tilkøres"......... men snart var 111 foran. Michael fulgte trop, men havde ikke samme speed som Johnny. Længere i feltet var der nogle interessante dyster, så publikum fik noget at se på. KZ2'erne nåede op til de bagerste DD2'ere, men det var forventet og ikke noget problem. Selvom der ikke er den store forskel på de fleste KZ2'ere og de fleste DD2'ere, har KZ2'erne dog flere muligheder for overhaling end en DD2'er. Derfor er det ikke noget problem, at KZ2'erne kommer op til de bagerste på et tidspunkt. Den bedste nåede op som nr. 9.
Michael havde som nævnt ikke den store fart, så inspektion af stemplet viste også, at det var over den bedste ydelse. Atter monterede Q-Bjarne et stempel og plomberede den lovlige motor. Opstart OK.
3. heat/finalen: Der kom lige en omstart - så Michael nåede også lidt mere "tilkørsel". Johnny tog atter som polesitter førstepladsen, men efter nogle omgange kom Michael frem som en raket. Michael var særdeles hurtig nogle steder, andre steder var Johnny hurtigst. Men over målstregen kom Johnny foran Michael. Men hvis Michael havde kørt bare lidt råddent, så var det blevet omvendt. Men Johnny og Michael kører begge som gentlemen både overfor hinanden og mod andre.
Officialbetragtninger: der var nogle enkelte episoder i DD2/KZ2, som kunne have givet en tilrettevisning og måske en advarsel, men generelt blev der i hele feltet kørt rigtig sportslig - som vi kan lide i DD2. Gentleman-karting.
Søndagen var med "Junior"-klasserne KF3, Rotax Junior og Mini, Cadett Junior og med en særlig invitation til Cadett Mini - som normalt ikke må køre på RRC (Hedeland). Desværre var der kun én tilmeldt i Mini, det er jo ikke noget der er befordrende en anden gang. Hvor fa'n blev i af?
Cadett-klassen var faktisk spændende, og drengene kørte rigtig pænt på trods af, at der var mange overhalinger. Vi officials havde øjnene på, og der var ikke noget at bemærke. Flot kørsel drenge.
Junior-klassen bestod af KF3 Nat, Rotax Junior og Mini. Nicky Rasmussen lagde ud for fuld knald og holdt og forøgede sit forspring til mål. Rotax Junior drengene Mikkel Valeur, Frederik Andersen og Alec Fejerskov havde sammen med Oliver Lange nogle til tider nervepirrende dyster. I de indledende heats blev der uddelt nogle advarsler, men i finalen blev der kørt rigtig sportslig af alle.
Rotax Mini'erne havde også deres dyster, som var værd at overvære.
Tak til alle kørere, mekaniker, forældre og supportere for et godt løb.
ds