Fredag er min maledag og hovedet var fyldt op med gode ideer, som jeg glædede mig til at komme ned og arbejde videre med. MEN da jeg kom ned til mit værksted, var der smadrede vinduer i 3 af værkstederne....Øv!!
Kunstværkstederne ligger fredfyldt helt ned til Søborg Kanal, men det gav også tyvene arbejdsro... Det har rodet ALT igennem - selv skraldespanden.
Hele fredagen gik så med at ringe til politiet, tale med betjenten der kom ned til os, lidt kaffe og kage og så ellers rydde op.
Da jeg kom ned til værkstedet mandag morgen, var det et trist syn af plader for vinduerne. Jeg var derfor nødt til at dekorere pladen til mit værksted lidt. Og det kom lige fra hjertet ;-)