SEO - Hvad er SEO?
SEO står for Search Engine Optimazation (søgemaskineoptimering) og er kort sagt en metode der kan fremme din hjemmesides placering i forskellige søgemaskiner, som Google og Bing. Det handler altså om at tilpasse din hjemmeside, således at det er din side der ligger øverst i søgemaskinerne, når dine kunder søger efter din service eller dine produkter.
I det følgende, vil jeg komme ind på forskellige metoder til at få en høj placering på internettet. Personligt har jeg altid arbejdet ud fra Google, da det er den bedste og mest brugte søgemaskine, derfor tager denne tekst udgangspunkt i Google som søgemaskine.
SEO - hvordan optimerer jeg min hjemmeside?
I det følgende vil jeg komme ind på følgende emner, som kan optimere din placering på Google:
- Nøgleord
- Titler og undertitler
- Metatitler og metabeskrivelser
- Links
- Facebook
- Originalt indhold
Nøgleord
Det første du skal gøre, når du skal indarbejde SEO i din hjemmeside er at finde dine nøgleord. Men dette nogle gange nemmere sagt end gjort. Hvis du sælger chokolade, så er det ikke en god idé at have "chokolade" som nøgleord, da der er alt for stor konkurrence om dette ord. Derfor skal du hellere satse på de specifikke egenskaber, hvilket for eksempel kunne være "hvid chokolade" eller "kvalitetschokolade". Ved at vælge mere specifikke ord rammer du din målgruppe bedre. Det er også bevist, at internetbrugere generelt søger på flere ord, og ikke kun ét ord - endnu en grund til at "chokolade" ikke er et godt nøgleord.
Når dine nøgleord er valgt, så skal de indarbejdes i din tekst. Det handler om at skrive ordene tilpas mange gange. Google "straffer" dig nemlig, hvis du fx skriver "hvid chokolade" 100 gange i din tekst. Når jeg siger straffer, betyder det at Google placerer dig lavt fordi den kan se, at din indhold ikke er originalt.
Titler og undertitler
Et andet helt essentielt punkt er at indarbejde nøgleordene i sidens titel og undertitler. Hvis du ikke selv kan rette i den hjemmeside, skal du kontakte din vært. Et eksempel på hvordan man kan udnytte sine titler er som følger: Hvis du har en butik der sælger antikke smykker, så er det ikke nogen god idé at din "Velkomstside" har titlen "Velkommen", fordi denne titel ikke hjælper til en god placering på Google. I stedet kunne en overskrift være "Antikke smykker til alle og enhver", hvorved du får indarbejdet nøgleordet "antikke smykker". Husk også at bede din vært, om at lave "breadcrumbs" på din hjemmeside (se nedenstående eksempel), da det både er godt for SEO og for sidens brugervenlighed.
Metatitler og metabeskrivelse
På billedet nedenfor kan du se hvad metatitel og metabeskrivelse er. Det er altså de sætninger og tekster der står på Google, når du søger efter et produkt.

Lad os tage udgangspunkt i ovenstående eksempel. Her har målet med titlen været at indarbejde nøgleordene "Kroophold" og "Sønderjylland". Begge ord er både tilstede i titlen og i metabeskrivelsen med henblik på at optimere sidens placering.
Links
Når vi taler links, så er det vigtigt både med interne og eksterne links.
Interne links er links på din hjemmeside, der henviser til en anden side på din hjemmeside. Interne links øger brugervenligheden på din hjemmeside, og betyder samtidig at den besøgende bruger længere tid på din hjemmeside, hvilket er et vgitigt element i forhold til Google, fordi Google godt kan lide dig, hvis dine besøgende tilbringer lang tid på din side - det viser den er interessant.
Eksterne links er straks mere komplicerede. Her drejer det sig om at få andre hjemmesider til at linke til en. Det er samme princip, som ved interne links: De sider der linker til din hjemmeside fortæller Google at din side er vigtig, og så placerer Google dig højere.
Facebook
Jo bedre din Facebook-profil er, jo bedre er din placering på Google. Det handler altså om at lave meningsfulde oplæg, som folk synes godt om. Du kan læse relevante artikler om
SEO og Facebook på bloggen. Et par hurtige råd er dog at sørge for, at:
- Din Facebook-side skal hedde det samme som dit brand
- Have en kort og fin historie om din virksomhed
- Del kun vigtig information og undgå click baiting
- Overhold Facebooks regler for konkurrencer
Originalt Indhold
Din virksomhed er meget specifik og lokal. Der ligger en lignende virksomhed i den anden ende er landet, og I er ikke konkurrenter - hvorfor ikke bare kopiere hans hjemmesidetekst? Google kan se at teksten er kopieret, og Google kan ikke lide kopiering - rent faktisk kan du blive straffet for at kopiere, og ende på Googles "sorte liste".
Men husk på, at selvom indholdet skal være originalt, skal det stadig være kort og sigende på samme tid. En god regel er at halvere det du har skrevet første gang, for virkelig at sortere det som ikke er vigtigt fra.