Hjemmesidetekster
   

BLOG OM SOCIALE MEDIER

Her kan du læse relevante artikler, som handler de nyeste trends indenfor online marketing.

På denne side kan du læse forskellige artikler om sociale medier:

Kunderne i førersædet - Lyt til forbrugeren
Misvisende overskrifter straffes på Facebook
Sociale Medier for B2B
SEO og Facebook
Firmaprofil på LinkedIn
 

Kunden i førersædet – Lyt til forbrugerne

Det har i mange år været en kendsgerning, at ”kunden har ret”, men i løbet af de sidste par år har vi set et stort magtskift mellem forhandler og forbruger.
Denne store ændring i magtpositionen betyder, at det nu både er vigtigt at involvere forbrugerne, hvilket man kan gøre via de sociale platforme, som Facebook, men det er mindst ligeså vigtigt at lytte til forbrugerne. Det er altså vigtigt at lytte til hvad forbrugeren vil have – og tilpasse dit produkt herefter.

Her i Danmark har vi set forskellige eksempler på hvor stor magt forbrugeren har. For det første i sagen med Jensens Bøfhus, som havde sagsøgt en fiskerestaurant ved Sæby ”Jensens Fiskerestaurant” fordi navnet lå for tæt på Jensens Bøfhus. Dette resulterede i et kæmpe boykot af Jensens Bøfhus, og der blev endda etableret en ”Boycot Jensens Bøfhus”-fanside på Facebook, som fik over 100.000 tilhængere. (Uoficielle kilder har dog fortalt mig, at der ikke var tale om en decideret krise for bøf-kæden, og at de efter et par måneder stort set var upåvirkede af sagen).

Et andet tilfælde var da Imercos hjemmeside brød ned, fordi det ikke kunne klare presset fra 16.000 besøgende der vil have fat i den famøse Kähler jubileumsvase. Stakkels Imerco, for kunderne rasede mod dem med spydige kommentarer pga. en stribet vase.

Hvad betyder det for mig?

Men hvad betyder det for dig, at forbrugeren har så stor en magt?

Det er vigtigt at huske på, hvis man kan sige A, kan man også sige B. Hvis din virksomhed har en Facebook-side, så er det også vigtigt at svare på forbrugernes kommentarer (både de gode og dårlige) for at opbygge et personligt bånd og skabe tillid – to helt grundliggende elementer på de sociale platforme.



MISVISENDE OVERSKRIFTER STRAFFES PÅ FACEBOOK


Vi har alle prøvet det: At klikke på en rigtig spændende overskrift i vores Facebook-nyheder, som ”Han gik forbi en kvinde med en barnevogn, du vil ikke tro hvad der så sker”, som så på ingen måder indeholder det som overskriften lovede.
Konceptet hedder click-baiting, som kunne oversættes med ”maddingsoverskrifter”. Det handler altså om en misvisende eller uklar overskrift, som bliver brugt til at skaffe trafik på hjemmesider.

Facebook har fundet ud af, at brugerne ikke gider disse overskrifter, og eftersom Facebook gerne vil have tilfredse brugere, vil de sætte en stopper for tirrende overskrifter med ubrugeligt indhold. Det er ellers en metode, som flittigt er blevet brugt af diverse danske medier for at skabe trafik på hjemmesider.
Før i tiden prioriterede Facebook indhold, som fik mange klik og besøg, men deres algoritmer har ændret sig, således at det nu ikke længere handler om hvor mange klik et link får, men derimod handler det om hvor lang tid den besøgende bruger på den pågældende hjemmeside, om der bliver kommenteret på artiklen, eller om den bliver delt. Der er med andre ord kommet mere fokus på kvalitet over kvantitet på Facebook.

Facebook har ligeledes sat ind overfor like-baiting, hvilket handler om opslag, som kræver likes, delinger eller kommentarer. Dette kan for eksempel være i forbindelse med en konkurrence, hvor man gerne vil nå ud til så mange, som muligt.
Det korte af det lange er altså, at Facebook kræver originalt indhold der er interessant og brugbart for brugerne.
 
Tine Juhl
28/3-2015
Tine Juhl | Aarhus  | Tlf.: 42723181 | tinejjuhl@gmail.com