Til alle vore patienter

I disse tider skal vi alle passe på hinanden, derfor denne skrivelse.

Tandklinikker rundtom i landet har pr. 17/3 2020 fået pålagt af Sundhedsstyrelsen at undlade al tandbehandling, som kan udsættes. Det betyder, at vi kun må behandle vores patienter i tilfælde af tandpine eller anden uopsættelig behandling, f.eks. akutte tand- og tandkødsbetændelser og skader på tænderne som følge af ulykke. 

Har du en aftale med os fra nu og frem til den 30/6 2020 skal du betragte denne aftale som aflyst, og du skal ikke møde op.
 
Alle tider efter 30/6 2020 er fortsat gyldige.

Men vi står selvfølgelig stadig til din rådighed. Vi kan foreløbigt træffes telefonisk dagligt i tidsrummet kl. 9.00-14.00 på telefonnummer: 3325 5020.

Hvis du får brug for akut behandling, aftaler vi en tid, og du kan forvente at blive tilset samme eller næstkommende hverdag. 

Du bedes om ikke at møde op på tandklinikken, uden forudgående aftale. 

I vores klinik følger vi de henstillinger og retningslinjer om klinisk hygiejne, som er særligt foreskrevet af Sundhedsstyrelsen, således at vi kan yde behandling i trygge omgivelser. Vi sørger for hele tiden at holde os opdateret og agerer så hurtigt, vi kan.  

Ved akut behov for tandbehandling på klinikken beder vi jer følge disse råd:

Kom helst alene og til aftalt tid.
Undgå langvarigt ophold i venteværelset.
Benyt afspritningsautomaten i venteværelset ved ankomst og efter endt behandling.
 

Vi håber, at den aktuelle situation ikke varer længe, og at vi snart kan byde dig velkommen på klinikken igen under normale forhold.

På nuværende tidspunkt er udmeldingerne fra myndighederne, at vi kan være tilbage i klinikken på fuldtid ultimo juni 2020. 

Pas godt på dig selv og dine nærmeste. 
 

De bedste hilsner,

Ulla, Peter, Anja, Lone, Mette, Lisda, Laura & Caroline.
Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Hansen | H.C Ørsteds Vej 38 1. Tv., 1879 Frederiksberg C  | Tlf.: 33 25 50 20