Nr. 4468 "Mallard":
Et at de legendariske A4, der som alle englske lokomotiver fik sit egen navn, skulle spille en fremtrædende rolle i jernbanehistorien. Det var "Mallard", som i 1938 nåede op på 202,6 km/t i spidsen for et tog på den let faldende (5%) Stoke Bank-strækning ved Peterborough. [...]Lokomotivføren var Joseph Duddington og fyrbøderen Thomas Bray begge tilknyttet depotet i Doncaster. Denne rekord er aldrig siden blevet slået af noget damplokomotiv. Desværre betød den samtidig begyndelsen til enden for damplokomotiverne. For de el-drevne lokomotiver havde allerede nået højere hastigheder, og truslen fra dem var ikke af ny dato: helt tilbage til 1903 var en elektrisk motorvogn nået op på 210 km/t i Tyskland, og eletriske drevne lokomotiver blev stadig bedre. "Mallard" rekordfærd markerede dampæraens slutning. Det betød dog ikke, at A4-lokomotiverne hvilede på laurbærrene, for indtil 1966 varetog de populære lokomotiver trofast deres tjeneste. Læs mere...↑
Atlantic Nord:
Lokomotivernes succes på Nordbanens skinnenet inspirerede andre franske jernbane-selskaber til at bestille disse maskiner hos lokomotivfabrikken Société Alsacienne de Constuctions Mécaniques i Belfort. Der var fx tilfældet med de sydfranske baner, som indgav en ordre på 30 eksemplarer, eller Paris-Orléans banen, der købte 10 [...]styk. Da de Franske Statsbaner SNCF blev oprettet i 1938, indlemmede de 10 af lokomotiverne i deres maskinpark. Selv de Preussiske Statsbaner anskaffede sig 56 eksemplarer fra denne serie.
Andre lande fulgte efter, deriblandt Storbritannien, hvor Great Western indsatte to af lokomotiver i deres linjetrafik efter diverse ombygninger. Briterne fik på denne måde erfaringer med compoundmaskiner i daglig drift. Også USA viste interesse, og Pennsylvania Railroad testede et af lokomotiverne. Dog blev testkørselerne ikke fulgt op af bestillinger. De tekniske forskelle mellem de franske og de amerikanske lokomotiver var simpelthen for store, og jernbanepersonalet ville have haft svært ved at klare omstillingsprocessen. Læs mere...↑
Bayeriske S3/6:
I midten af tyverne forsøgte Tyskland endegyldigt at læge de politiske sår fra 1. verdenskrig. Genopbygningen kom igang, industriforetagender og jernbaner blev moderniseret. I den ånd indførtes i 1925 et program med nye såkaldte enhedslokomotiver, hvilket skulle muliggøre brugen af talrige fælles [...]byggedele for de forskellige lokomotivserier. Dog blev S 3/6 endnu ikke taget ud af drift, da de teknisk set stadig var på højde med de nye maskiner. Maffei fik endda flere af disse lokomotiver i ordre , da de havde samme ydelse som de nye Pacific-maskiner på trods af mindre vægt. Desuden kunne de benyttes næsten overalt på grund at deres mindre akseltryk.
I begyndelsen af trediverne blev S 3/6 optaget i de TyskeRigsbaners nummereringssystem, hvor de fik tildelt serienummeret 18. De blev stadig benyttet til at trække berømte tog som "Rheingold", og selv efter 2. verdenskrig blev S 3/6 sat i spidsen for at trække kendte luksustog. Mellem 1953 og 1956 blev S3/6 ombygget og udrustet med dampkedler. Først i slutningen af halvtreserne blev de sidste orginale S3/6-maskiner taget ud af drift, og de sidste ombyggede lokomotiver af denne type forsvandt endda først i 1965 fra de tyske baner. Læs mere...↑
Henschel-Wegmanns 232 hurtigtog:
Henschel-fabrikken leverede ialt to fuldt beklædte tenderlokomotiver. Det første, 61-001 fra 1935, havde hjularrangementet 2'c2', mens det andet 61-002 fra 1939, var udstyret med treakslet bogie bagtil i stedet for toakslet. Lokomotiverne havde drivhjul på 2,30 meter i diameter og opnåede i begge kørselsretninger en [...]topfart af 175 km/t.Samtidig med lokomotiverne præsenterede firmaet Wegmann et lige så aerodynamisk udformet sæt togvogne. De var violette og sølvfarvede og havde skydedøre og sammenklappelige trappetrin. Toget rådede over 144 siddepladser på 3. klasse pog 48 på 2. klasse. Der var køkken om bord samt en spisevogn med 24 pladser. Bagerst i den sidste vogn var deren panoramakupe med 4 pladser.Vognene var luftkonditionerede og var hængtet sammen med en automatkobling af typen Scharfenberg.Fra 1936 indtil krigsudbruddet tre år senere kørte togene to gange dagligt i begge retninger mellem Berlin og Dresden. Læs mere...↑
Great Western Railway King Class:
Lokomtivserien King Class blev sat i drift i 1927 og skulle snart gøre sit navn ære, forden kom til at herske over skinnenettet hos jernbaneselskabet Great Western Railway, der var kendt sine hurtige tog. Disse lokomotiver med hjularrangementet 2'C opviste bedre ydelser end mange [...]exprestogslokomotiver af typen Pacific (2'C1'), som simpelthen ikke kunne hamle op med King Class, selv om de var udviklet senere. Et problem var dog kulforbruget: når lokomotivrt skulle vise, hvad det virkelig duede til, havde fyrbøderen svært ved at følge med. Læs mere...↑
Pacific Chapelon Nord:
Pacific Chapelon fra de franske nordbaner er med sin chokoladebrune farve og elegante gule pyntelister et af jernbanehistoriens mest berømte lokomotiver, og det gælder ikke bare Frankrig, men over hele verden. Lokomotivet er opkaldt efter en kendt fransk ingeniør, André Chapelon, men prototypen [...]stammer egentlig ikke fra hans værksyed Han fik idéen at ombygge nogle af Paris-Orléans-banernes gamle Pacific-lokomotiver fra 1909 efter sine personlige teorier, som ingen andre konstruktører eller jernbaneselskaber havde tiltro til. Herved kunne Chapelon, næsten som var det magi, fordoble lokomotivernes kapacitet og samtidig reducere kulforbruget. Disse resultater fik de franske Nordbaner til at bestille helt nye Pacific-lokomotiver, bygget efter Chapelons teorier. Læs mere...↑
