Lisbeth Helverskov

Jeg er en frisk pige midt i 50-erne der er bosiddende i Aalborg - nærmere betegnet Vejgård.
Jeg bor sammen med Peer og har 2 voksne døtre i København.
En stor del af vores tid tilbringes i sommerhus ved Limfjorden.

Mit arbejdsliv: Jeg har arbejdet som teknisk assistent i 15 år, hvorefter jeg tog en uddannelse som Fritidspædagog og har arbejdet som sådan i 12 år. Nu arbejder jeg som sekretær i socialforvaltningen.

Min fritid: Jeg kan lide at være i det fri. Interesserer mig for træer, buske og fugle. Har ”skabt” 2 småskove. Den mindste på ca. 1300 m2. Med nøddekrat, anemoneskov, lysning med lupiner o.s.v. Vi startede for 40 år siden på bar mark og har nu fældet mange træer. Skoven ændrer sig hele tiden. Fra overvejende nåletræer til mere løvskov. Fra forår med blomstrende vilde hegn til efterårets røde farver. Skoven er mit hjerteblod.

Jeg betragter mig selv som en kreativ person og har altid skullet have fingrene i ”alt”. Jeg har syet og strikket, vævet, arbejdet med papmaché, tegnet og malet osv. siden min barndom. Jeg har gået på forskellige kortere kurser i frihåndstegning, portrættegning. For 4 år siden meldte jeg mig til maling på aftenskolen og begyndte lidt mere seriøst at arbejde på lærreder.

Mit kunstnerliv: Jeg har rodet lidt rundt for at finde en stil og begynder så småt at finde mit ståsted. Jeg har vist altid bemærket det smukke i de små ting omkring mig. Det kan være fodspor i sandet, smukke sten, en træstamme, skygger i tallerkenen så det bliver vist i detaljerne jeg vil finde mine motiver.

Jeg finder også stor fornøjelse i modsætningerne i mine omgivelser og finder det sjovt at lave forskellige kompositioner ud fra disse. Min interesse for menneskets påvirkning af miljøet omkring mig kan til tider ses i mine billeder.

Udstillinger:

Dec. 2006: Scanvogne i Hirtshals.
April 2007: Galleri Bech, Kunstgaarden Raunstrup
April 2008: IFN´s Kunstvenner
Maj 2008: Galleri Vor Frue, Aalborg
Aug. 2008: Regionshuset, Aalborg
Okt. 2008: Familie- og beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune
Nov. 2008: Rådgivningsfirmaet Deloitte, Års
Dec. 2008: Rådgivningsfirmaet Deloitte, Aalborg
Jan. 2009: Nørhalne Viser Kunst
Marts/april 2009: Hasseris Gymnasium
Sept. 2009: Nordjyske Medier
jan. - marts 2010 Familie- og beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune

Censurerede udstillinger:
Maj 2006: Ung Kunst, Aalborg Kunstpavillon
Dec. 2007: Decemberudstillingen, Dronninglund Kunstcenter
Jan. 2008: Ung Kunst 3, Aalborg Kunstpavillon
Mar. 2008: Den Censurerede Kunstudstilling, Aalborg Kongres- og Kulturcenter
Nov. 2009: Nordjysk Censureret, Dronninglund Kunstcenter
Marts 2010
Den Censurerede Kunstudstilling, Aalborg Kongres- og Kulturcenter

Lisbeth Helverskov | 4370 Store Merløse