Det tog jo sin tid at få lagret bananerne, pakket dem ned med røgelse og avispapir osv. Men hold da op det var værd at vente på. Da vi havde ventet en uge, dukkede der de flotteste gule bananer frem fra kassen. Helt tilpas modne, men den mest vidunderlige smag. Vi var vist tæt på bananforgiftning alle sammen. Alle fik bananer med hjem, for to dage så er de færdige med at se godt ud. Nu ligger klase nummer to, der bukkede under for regn og rusk, ude i skabet. Vi krydser fingre for at de bliver OK, selvom de jo skulle have siddet lidt længere på deres "mor". (De krydsede fingre hjalp ikke - de blev aldrig til rigtige bananer, og måtte skrottes - Øv)