Gribskov Dyreklinik tilbyder alle rådgivningsmoduler ifølge de nye bekendtgørelser om Obligatoriske SundhedsRådgivningsaftaler (OSR) for kvæg
Opdaterede nyheder på området kan findes på http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyresundhed_og_dyresygdomme/Sundhedsraadgivning/Mest_for_landmaend.htm
Sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg
1. juli 2010 trådte den samlede ordning med obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler og egenkontrol med dyrevelfærd træder i kraft i de større kvægbesætninger.
Det er landmandens ansvar at sikre, at reglerne om dyrevelfærd og -sundhed samt medicinforbrug overholdes. Besætninger, hvor alt er i orden, vil opleve lettelser, mens besætninger med problemer vil blive kontrolleret oftere.
Hvem skal have obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler?
Det er de større kvægbesætninger, der skal lave sundhedsrådgivningsaftaler med besætningsdyrlægen. Det vil sige besætninger med 100 voksenkvæg eller 200 ungkvæg.
Andre besætninger kan frivilligt tilmelde sig ordningen med samme rettigheder og pligter – det vil bl.a. sige egenkontrollen med dyrevelfærd.
Tre forskellige aftaletyper
Der er sket nogle ændringer i forhold til det, som du tidligere har kendt fra sundhedsrådgivningsaftalerne (SRA). Der er fremover tre forskellige modeller for rådgivningsbesøg, som landmanden kan vælge i mellem.
Basismodulet er obligatorisk for de større besætninger, men derudover kan man vælge tilvalgsmodul 1 eller tilvalgsmodul 2. Landmanden skal altså vælge, hvilken model der passer bedst til besætningen.
Kort om aftaletyper for kvæg
Tidligere kendt som:
|
Nu:
|
Indhold – kort fortalt:
|
Uden SRA
|
BASIS (obligatorisk)
|
Besætningsejeren må kun indgive medicin til ungkvæg, hvor dyrlægen har indledt behandlingen. (Primært til økologiske besætninger, men også muligt for konventionelt drevne besætninger).
|
Gammel SRA
|
MODUL 1
|
Besætningsejeren må efterbehandle køer (max 5 dage). Besætningsejeren må give medicin til ungkvæg (max 30 dage). Mastitisbehandling med anden medicin end simpel penicillin kræver mælkeprøver.
|
Ny SRA
|
MODUL 2
|
Besætningsejeren må indlede behandlingen. Modul 2 er udvidet i forhold til den tidligere Ny SRA, bl.a. må besætningsejeren ilægge børsstave samt (efter kursus) indgive kalk intravenøst til køer med kælvningsfeber.
|
Hvad skal en sundhedsrådgivningsaftale omfatte?
Sundhedsrådgivningen fra dyrlægen skal baseres på dyrlægens og landmandens observationer, relevante produktionsdata og øvrige relevante data og optegnelser. Rådgivningen omfatte følgende områder:
• Sundhed og produktion - fx undersøgelse af risikodyr, årsager til høj dødelighed
• Antibiotikaresistens og zoonoser - fx instruktion i forhold til medicinanvendelse samt i relation til nationale handlingsplaner på zoonoseområdet
• Besætningsdiagnoser, behandlingsvejledninger m.v.
• Dyrevelfærd, herunder auditering af egenkontrol - fx transportegnethed, årsager til høj udsætterfrekvens m.v.
Læs mere om hvad de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler indebærer.
Antal rådgivningsbesøg om året
Besætningerne inddeles fra 1. juli 2010 i nye kategorier: ’God landmandspraksis’, ’Tilfredsstillende landmandspraksis’ og ’Mindre god landmandspraksis’. og disse har også betydning i forhold til, hvor mange besøg landmanden får i sin besætning.
Minimumantallet af årlige rådgivningsbesøg for de forskellige modeller:
|
Skærpet rådgivning |
Ekstra rådgivning
|
Almindelig rådgivning |
Basis (obligatorisk) |
2 pr. år |
2 pr. år |
2 pr. år |
Tilvalgsmodul 1 |
12 pr. år |
12 pr. år |
9 pr. år |
Tilvalgsmodul 2 |
pr. år: - 52 (flere end 250 årskøer). - 26 (mellem 50 og 250 årskøer). - 12 (færre end 50 årskøer eller ikke mælkeleverende). |
pr. år: - 52 (flere end 250 årskøer). - 26 (mellem 50 og 250 årskøer). - 12 (færre end 50 årskøer eller ikke mælkeleverende). |
pr. år: - 26 (flere end 250 årskøer). - 18 (mellem 50 og 250 årskøer). - 12 (færre end 50 årskøer eller ikke mælkeleverende). |