Efter i 1963 at have vundet min første præmie på udstilling med brevduer, har jeg været bidt af udstillingskonkurrencer. Det blev til rigtig mange år med brevduer, senere blev det til 20 år med racehøns og Texelfår. Da vi i 2006 flyttede fra land til by, blev det til 2 år uden dyr. Min kone kunne føle, at det var for lidt med golf for mig, og da jeg var på vej på efterløn, syntes hun det var bedre jeg anskaffede nogle fugle. Røde kanarier troede jeg det skulle være, men da Joan fandt ud af, at de skulle farvefodres regelmæssigt, mente hun det nok ikke lige var noget for mig ??. Et besøg i Silkeborg på JFKK`s udstilling afgjorde sagen: GLOSTER !
Der skulle nu anskaffes fugle. Der var jeg for sent ude, så efter megen søgen i Danmark og Holland, lykkedes det mig at få 4 par fra Henk Ouwerkerk i Holland. Der er kommet yderligere 2 par fra Holland, ligesom jeg har fået en rigtig god kontakt til Johan Lichtendonk i Tyskland. Disse 2 linier passer tilsyneladende godt sammen.