F

Gitte Frahm

Jeg er 38 år, bor i Jelling.

Siden barnsben har jeg været optaget af at tegne og male.

Jeg er uddannet folkeskolelærer (Jelling Statsseminarium 1995) med liniefag i billedkunst og idræt. I min studie tid malede jeg akvareller stærkt inspireret af min lærer Jes Dueholm Jessen.

I dag er jeg optaget af lærredet, men stadig fascineret af vandet, som har sit eget liv blandet med farverne… collagen og spartelmassen.

Mit arbejde spænder vidt fra det figurative lidt naivistiske over det abstrakte og eksperimenterende!

 

Tanker...

I skreven stund - uge 1, 2007 - eksperimentér jeg med farverne og vandet. Mine foretrukne farver er de gyldne, jordfarverne op i mod den ultramarine som giver en voldsom kontrast til roen i jordens naturlige bløde farver. Jeg er vild med vandets gennemsigtighed på lærredet, "løberne" som er livgivende, men også virker som forløsende tårer!

Uge 3, 2007:

Jeg arbejder stadig meget med mine billeder, mit nytårsfortsæt om at male hverdag... holder næsten!!

Jeg har tilmeldt mig kunst konkurrencen: http://www.avisen-avk.com/Contest/artcontest2007.php... Annette Nitzsch' konkurrence i december har virkelig sat mange ting i gang!! (Tak, Annette!! ;-))

I dag - tirsdag - har jeg lige fået min udstilling på plads med Restaurant Vedelsborg. Jeg har i forvejen en del af mine gamle billeder til at hænge der nu. Dejligt at de stadig har lyst til at bruge mig som kunstner!

Jeg går i øjeblikket hos en helt fantastisk erhvervscoach... fedt at mærke at jeg er på vej ud i fremtiden, til noget nyt og spændende! Min vigtigste lærdom og min læresætning: Jeg vil følge mit hjerte...

Uge 4, 2007:

Mmm... fedt, er endelig på kursus igen hos Bente Stamp!

Har i dag haft første del, bombet med indtryk og fuld af ideer...

Glæder mig til i morgen tidlig, hvor penslerne igen skal svinges! Og der skal arbejdes på fuld kraft!! Kan næsten ikke vente...

Medio marts, 2007:

Så har jeg taget springet... ud i det private! Har sagt mit arbejde som lærer op, og er startet på "Madam Blå" i Vejle. Et skønt kaffested med masser af sjæl og varme!

Har ikke fået malet så meget indtil nu, der var mange overvejelser og beslutninger der skulle tages... men jeg er i gang igen!! Kan mærke glæden er vendt tilbage! (... og jeg fulgte mit hjerte!...)

Juni, 2007:

Uhha, det er længe siden! Mit arbejdsskifte har taget meget af mit overskud og lysten til at male! Men er ved at være klar igen og kan mærke at jeg har ny energi og nye ideer der skal afprøves! Jeg har lavet en ny aftale om udstilling, denne gang på Silkeborg Centralsygehus. Det er jeg meget spændt på!

Ellers er der vist kun at sige... hold øje med min side... der kommer snart nye billeder!!!!

Juli, 2007:

Så skete det, jeg fik mig taget sammen til at købe et flot domænenavn!

Valgte Fruens Galleri... Det er jeg ret stolt af.

August, 2007:

Så er min udstilling klar og ophængt i kunstforeningen på Silkeborg Centralsygehus. 20 billeder flest nye, lidt gamle! Jeg er godt tilfreds og er spændt på hvad foreningen siger og tilslut vælger at købe!

Medio september, 2007:

Som tiden dog går! Har fået mine billeder taget ned i Silkeborg, det har været en rigtig god oplevelse og jeg fik gode tilbagemeldinger. Det er altid rart! Siden har jeg fået en aftale med kunstforeningen på Skat i Herning, hvor jeg skal udstille i april og maj 2008. Det glæder jeg mig til! Bygningen i Birk er stor og lys, og arkitektonisk flot med høje og store vidder!

Lige nu går jeg og glæder mig til snart igen at skulle på kursus, hver tirsdag fra november... hos den kære Bente Stamp!

Jeg har også lige malet 3 billeder til en skole i Sdr. Vissing, min veninde er inspektør der og har bestilt billederne til hendes kontor! Skønt!

Ultimo oktober, 2007:

En veloverstået censureret udstilling i Åle Minihal (Indbydere var Tørring-Uldum Kunstforening) er overstået. Det har været en positiv oplevelse at deltage! Og har fået flere positive tilbagemeldinger. Så desværre ikke selv udstillingen, da hele familien var et smut i Spanien! Hvor vi blandet andet var på Dali museet, så hans hus i Cadaques og Galas Slot. En dejlig oplevelse og et skønt område i Spanien med et helt fantastisk lys! (Lidt koldt at komme hjem til Danmark med frost grader!)

Desuden har jeg fået endnu en udstilling i hus på Uhre Friskole. Skal ud at se skolen i næste uge og hænge billeder op fra den 6. november!

Medio December, 2007:

I november udstillede jeg på Uhre Friskole. I den forbindelse bragte Vejle Amts Folkeblad en stor artikel om mig, vil prøve om jeg kan få den lagt ind på siden! Det var en varm og god oplevelse at udstille på skolen, der gjorde at jeg søgte tilbage som lærer, da de manglede en medarbejder. Jeg starter d. 2. januar og glæder mig rigtig meget! Er så småt i mine tanker i gang med forberedelsen!

På malerfronten er jeg færdig med tirsdagskurset hos Bente Stamp. Endnu en gang nogle fantastiske aftner med masser af snak, varme, fordybelse og grin, og selvfølgelig fløj malingen nærmest om ørene på os! Jeg fik eksperimenteret med zebrastriber og damer! Og fik færdiggjort en serie på tre af den samme dame! (Dog uden zebrastriber!)

Og så fik jeg en kontrakt med 2B ateliet om en 9 måneder lang udstilling fra april til december 2008 fordelt på Andkærhus, Delpro og HL-repro.

Ultimo februar, 2008:

Længe siden... men det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side! Men der har været travlhed. Har fået startet godt op på mit nye arbejde på Uhre Friskole. Er glad for at være tilbage som lærer! Og det er et super dejligt sted!!

På den udøvende side (malerfronten) er der skete en hel del. Jeg har været på kursus igen hos Bente Stamp. Denne gang i det eksperimenterende billede. Spændende og fik nye veje og ideer til mere udvikling! Jeg har fået solgt alle de billeder, der hængte på Restaurant Sct. Andreas i Viborg.

Jeg måtte sande, at jeg ikke helt kunne klare to store udstillinger og har måttet få den ene udskudt til senere, så det bliver en anden gang (sikkert i år 2009) at jeg udstiller på Skat i Herning.

Til gengæld har jeg en aftale med Jelling Musikfestival om at udstille i musikervognene (ca. 15 billeder) i slutningen af maj!

Først i maj tager jeg på "dannelsesrejse" til Sedella, Malaga i Spanien for at male!! Glæder mig rigtig meget!

Ultimo maj, 2008:

Pyh, hvor tiden flyver. Der er sket en hel del siden sidst. Har fået 21 billeder hængt op på Andkærhus i Vejle. Udstilling hænger til 1. juli og flytter derefter til Delpro.

Derudover er jeg lykkelig hjemvendt fra min tur til Sedella, Spanien. En helt fantastisk tur, hvor maleriet, de andre kursister, vejret og maden gik op i en større helhed! Det var en skøn skøn tur og vil gerne afsted igen! At kunne fordybe sig med maleriet og samtidig stå i den frisk og lune sol i langt i bjergene har sat sine dybe spor i mit skandinaviske sind... og så at være så privilligeret at være afsted helt på egen hånd, skønt skønt! Fik malet 4 malerier i str. 50x100 cm, 3 i serie og et udenfor nummer. De ligger uden galleriet. Derudover fik jeg også malet to billeder på akvarel med akryl, som ligenu er til indramning sammen med 4 andre billeder... de kommer snart ind i galleriet.

Og så til slut fik jeg også malet, da jeg kom hjem... eller færdiggjort 2 billeder jeg var gået i gang med i foråret. Drømme1 og 2!

Så Jelling Musikfestival... kom bare an... jeg er klar med 10-12 billeder som skal hænge i musikervognene fra onsdag til søndag!

 

Gitte Frahm