|
|
|
|
|
|
|
|
 Gierslev Lidt syd for Høng Mellem Slagelse og Kalundborg kan ikke prale af så meget.
Og slet ikke af sin størrelse, for meget mere end et par hundrede sjæle kan den næppe rumme.
Skole, svømmehal, supermarked eller et blomstrende forretningsliv er der heller ikke. End ikke en lille købmand.
Men midt i den lille by ligger kirken på den plads, hvor den har ligget i snart et tusinde år.
Mange steder blev de første kirker bygget af træ, men om det også er tilfældet i Gierslev, ved man ikke. Men man ved, at det var i 1100-årenes første halvdel, at Gierslev Kirke blev bygget, og man kan såmænd se en del af det oprindelige murværk endnu for byggematerialet var kløvede marksten.
I 1400-årene kom munkestenene - altså de brændte mursten, og i de år fik kirken en tiltrængt åsynsløftning og fik tilføjet en del i både højden og drøjden.
Det koster en million at
restaurere kalkmalerierne
Kalkmalerierne i sideskibet er værd at lægge mærke til.
De stammer fra perioden 1475 til 1525 - altså stadig i den katolske tid. Malerierne er med tiden blevet noget udtværede, for de er aldrig blevet renoveret.
Søren Christensen fra Gierslev Menighedsråd fortæller, at Nationalmuseet har været på besøg for at kigge på kalkmalerierne. Museet har meddelt, at det vil koste 80.000 kroner for bare at få en foreløbig vurdering, og hvis de skal restaureres, må Menighedsrådet ud at finde en million gode danske kroner eller så.
 Kalkmalerierne fortæller dels historien om Jesus, der knæler og beder i Getsemane Have foran en klippe, hvor lidelsens bitre kalk kan ses. I baggrunden ses de sovende Apostle.
Et andet billede viser tilfangetagelsen. Man ser også hudfletningen samt vandringen med korset til Golgatha.
Billederne har mange detaljer, men som sagt er de ikke blevet restaureret, siden de blev skabt for mere end 500 år siden, så de er lidt falmede, og det kan være svært at skelne detaljerne.
Alterbord fra 1550
Alterbordet er også meget gammelt. Det stammer fra omkring 1550 og viser scenen, hvor Johannes Døberen døber Jesus i overværelse af ærkeenglen Gabriel.
Alterbordet blev restaureret i 1980'erne, og sidestykkerne er i dag på Nationalmuseet. Søren Christensen fortæller, at sidestykkerne var nemlig så medtagne, at det var bedst at de blev opbevaret på museet.
Det store billede i midten af altertavlen er skabt af Anker Lund i 1898 og forestiller Jesus, der prædiker i ørkenen.
En stank af Lig
I gammel tid blev folk begravet under kirkens gulv. Jo fornemmere de afdøde havde været, jo tættere på alteret blev de begravet, og der lå de så, mens kødet faldt fra knoglerne - og menigheden var nødt til at finde sig i stanken.
Der er ikke fundet nogle mindeplader i gulvet, så man ved ikke, hvem der har fundet den evige hvile i kirkens gulv.
Udenfor - helt tæt på tårnet er der en grav. Her ligger de jordiske rester af den 34-årige Marie Magdalene von Schnell begravet i 1849. Hun var født i 1815 på Ladegaard i Kalundborg, i 1838 blev hun gift med Thomas Hasle, der ejede Sæbygård og Gierslev Kirke.
Hun døde fra fire sønner i 1849, men mindestenen fortæller ikke noget om, hvorfor den 34-årige mor til fire døde.
Biskoppens tegn
For nogle år siden var murer Stig Jensen ved at ordne noget i våbenhuset, da han lagde mærke, at noget kalk sad løst. Han pillede lidt i det og så noget inde bagved.
Hvad han fandt var et indvielseskors fra 1400-tallet - altså da kirken blev genindviet efter den store renovering og om-og tilbygning.
Også i katolsk tid skulle biskoppen indvie kirken efter en så stor ombygning.
Der er to forklaringer på, hvordan
indvielseskorsene blev til.
Den ene forklaring er, at Biskoppen gik rundt i kirken med en kost, der var dyppet i vievand. Der hvor det hellige vand ramte væggene, blev der efterfølgende malet et kors.
Den anden forklaring går på, at biskoppen gik rundt med kosten, der var dyppet i vievand, og i den nordlige del af kirken stænkede han vand på væggene syv steder, og på samme måde u kirkens sydlige del. De 14 stænk skulle hver markere de gange, Jesus havde gjort holdt på vej med korset til Golgata.
Hvis den forklaring er rigtig, så burde der findes yderligere 13 indvielseskors i Gierslev Kirke. Måske gemmer de sig bag mange lag kalk, eller måske er de i årenes løb blevet så afblegede, at ingen længere kan finde dem.
Arvegodset
Gierslev er en gammel landsby. Det kan man konkludere ud af navnet, der ender på lev, der betyder arv eller efterladenskab. Gier, Gaisa eller Gese er udledninger af et mandsnavn, så Gierslev er det, som denne mand gav i arv til sine arvinger.
Bynavne med endelser på lev går helt tilbage til folkevandringstiden, der strakte sig fra omkring 200 og til omkring 800 efter vor tidsregning.
Der er mange forklaringer på, hvorfor folk begyndte at vandre fra et sted til et andet og måske videre til et tredje eller fjerde sted, inden de slog sig ned.
En af forklaringerne kan være, at det på grund af romernes vejbyggerier var muligt, og da Romerriget bryder sammen og den kristne kirke etablerer sig med to metropoler i henholdsvis Rom og Byzans, har der nok også været gode grunde til at finde fredeligere græsgange.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|