Stack nature like we stack our creations Menneskets bedrifter samles i historiebøgerne, talerne, citaterne, på cv’et og i hverdagens samtaler. Bedrifter der kan måles og vejes, ligges i forlængelse og bygges ovenpå hinanden. Vi bygger, vi rydder, vi tjener, vi dyrker, men at nyde, beundre og acceptere, er ingen bedrift og nedskrives ikke til eftermælet. Livet ligger i de pauser vi tager, de øjeblikke vi tillader os at slappe af, de oplevelser vi får uden anstrengelse og i de tider vi mindes. Naturen er en inspirationskilde til tilpasning, simplicitet og symmetri. Mennesket dominere naturen, som om den ikke hører til, som om den ikke giver plads til os, så vi må rydde den, kategorisere den og placere den i system. At nyde naturen, værdsætte og omfavne den, er noget vi gør når vi har tid og lyst, men i hverdagen, skænker vi den ikke de tanker vi bør. Vi ser ingen bedrifter i at leve med naturen. Det er en bedrift hvis vi nedlægger den, bestiger den eller anlægger den, men at gå en tur i skoven, forstå at nyde duften af en blomst og synet af en hare, kan ikke skrives på et CV som verden er i dag.
Du ændre dig kun ud fra bevidst handling. Du opnår kun dine mål ved at fokusere og prioritere.
Som individ ved vi hvordan vi skal ændre os, men som menneskehed er den kollektive adfærd flere år om at udvikle og ikke mindst ændre sig. Du kan ændre adfærd for bestandigt, men vaner er svære at slippe af med.
I udfordrende situationer vil du have en tendens til at gå tilbage i dit gamle mønster og hvor langt når du så? I dag lever vi som mennesker i naturen og ikke med naturen og hvis du ønsker at ændre adfærd til at leve mere med naturen, vil den kollektive adfærd udfordre dig da den ikke har fokus på naturen.
Ønsker du at ændre adfærd men altid bliver udfordret af samfundets indretning eller normer, så skal der være en personlig styrke til stede, som de færreste af os har, til at modstå at gå tilbage i gamle mønstre. Ændring af den kollektive adfærd starter med det enkelte individ og de første er dem vi knuser hårdest som samfund.
Naturen er i dvale, når vinteren ankommer. Den ligger en tung pude af kulde og som en godnathistorie lulles alle planter i seng. De hviler sig så de har energi til kommer frem igen i det nye år. Nogen planter vil gå så meget i dvale at de visner og dør bort i den form de befinder sig i, i dag, men vil senere dukke op igen i andre egne eller fra nye frø. Naturens liv fascinerer og har sin helt egen rytme. En rytme vi som mennesker kan finde langsom og tidskrævende. Vores verden er bygget op omkring utålmodighed og en forestilling om at alt hvad vi foretager os har vigtighed. Det er vigtigt at du kan få svar på dine spørgsmål med det samme, du skal underholdes ’on demand’ og endnu vigtigere, andre burde vide hvor vigtigt det er, det du foretager dig lige nu. Vi som mennesker bygger os, også op omkring en rytme, som for eksempel Jul. Højtider hvor vi glædes og nyder hinandens selskab, men vi ser ikke vores rytme som en del af naturens rytme. Vores liv er mere planlagt efter tid og dage end om vejret og naturen tillader vores aktiviteter og planer. Vi vil ikke lade os styre af vejret, vi bekæmper det og vil ikke finde os i det. Som om vi har et valg.
