Stack nature like we stack our creations Menneskets bedrifter samles i historiebøgerne, talerne, citaterne, på cv’et og i hverdagens samtaler. Bedrifter der kan måles og vejes, ligges i forlængelse og bygges ovenpå hinanden. Vi bygger, vi rydder, vi tjener, vi dyrker, men at nyde, beundre og acceptere, er ingen bedrift og nedskrives ikke til eftermælet. Livet ligger i de pauser vi tager, de øjeblikke vi tillader os at slappe af, de oplevelser vi får uden anstrengelse og i de tider vi mindes. Naturen er en inspirationskilde til tilpasning, simplicitet og symmetri. Mennesket dominere naturen, som om den ikke hører til, som om den ikke giver plads til os, så vi må rydde den, kategorisere den og placere den i system. At nyde naturen, værdsætte og omfavne den, er noget vi gør når vi har tid og lyst, men i hverdagen, skænker vi den ikke de tanker vi bør. Vi ser ingen bedrifter i at leve med naturen. Det er en bedrift hvis vi nedlægger den, bestiger den eller anlægger den, men at gå en tur i skoven, forstå at nyde duften af en blomst og synet af en hare, kan ikke skrives på et CV som verden er i dag.
Naturen vil dig intet ondt - den ER blot. Naturen ER, men mennesket er ondt. Mennesket er et voldelig, vildt dyr der kun har egen interesse for øje. Naturen beskytter dig ikke bevidst, men mennesket kan beskytte dig bevidst. En bevidst handling tilfører mennesket genialitet og forfald. De kan forfalde sig til dovenskab og ugidelighed eller de kan tilføre glæde ved at tage hinanden i favnen og styrke tilliden. Naturen ER, men mennesket kan beskytte - på lang og på kort sigt.
Naturen tager ikke valg, det gør mennesket. Naturen tænker ikke på konsekvenserne af des handlinger. Det valg har mennesket. Mennesket er ondt, for det er også dovent. Sløvhed, ugidelighed, uvidenheden og ligegyldighed gør mennesket til et dyr der ikke kan se konsekvenser i handlinger og kun gør noget for egen vindings skyld. Grådighed, egenrådighed, arrogance og en dybsindig følelse af ikke at tilhøre fælleskabet, danner – Det Onde Menneske.
Mennesket er dumt. Det forstår ikke at trække sig væk fra flokken og samfundet, når det er sløvt, ugideligt, uvidende eller ligeglad. Den enkelte er fortabt og resten dømmer det enkelte individ til ekskludering for at bevare et glansbillede af fællesskab baseret på samme værdier – tankegangen ”dem og OS” er hermed født. Samfundet er fyldt med mennesker der ikke tillader en tilbagetrækning. En tilbagetrækning fra samfundet, fællesskabet og os andre opfattes som et svagt led der skal stemmes ud.
Behovet for accept tvinger os til at blive i fællesskabet på bekostning af hvad som helst, selv når det gør os onde. Trækker et menneske sig væk eller afviger fra normalen, accepteres det ikke længere af flokken. Dyret er såret, får det ro og støtte vender det hele måske tilbage igen, men hvad hvis det ikke gør? Er der plads til et såret dyr i flokken, medlemmer der altid skal have støtte og ro? Et såret dyr er dumt.
Rummelighed eksisterer kun i fantasien og da begyndte det at hagle.
Alt vil forgå, intet forbliver det samme. Vi bygger op og vi river ned. En evig flamme vil til sidst fortære det vi nægter at give slip på.
En frygtelig tanke måske, men samtidig opstår noget nyt, alt forandrer sig. Vi planlægger og evaluerer. Forbedringer og nye eventyr er altid en åben dør vi kan stikke hovedet ind af.
Udvikling, forbedring og det gode, er der kun plads til hvis vi fjerner noget af det gamle. Det er min overbevisning. Vi kan ikke få nye vaner, hvis vi ikke gør op med de gamle og vi kan ikke få plads til spaen hvis vi ikke fjerner det gamle badekar.
Hvad sker der så, når det nye ligner det gamle bare på nye flasker? Ja så træder intuitionen ind, party pooperen, kritikeren eller hvordan man nu vælger at tiltale den helt naturlige stopklods for forandring. Hvorfor skal jeg lige ændre min procedure, når den virker? - godt spørgsmål.. Virker din procedure så virkelig for dig og hvad forhindrer dig i at gøre som du plejer, hvis det virkelig er det samme indhold på nye flasker..?
Vi bør kræve at vi stiller disse spørgsmål til os selv hele tiden. Kan jeg gøre det jeg plejer på en bedre måde, en måde der fortsætter min og andres glæde. Tilføj intet nyt i din verden hvis det ikke skaber værdi, men tillad dig selv, at prøve det for en stund.
Solgte og Private Værker
