Akryl på lærred
Stack nature like we stack our creations
Menneskets bedrifter samles i historiebøgerne, talerne, citaterne, på cv’et og i hverdagens samtaler. Bedrifter der kan måles og vejes, ligges i forlængelse og bygges ovenpå hinanden.
Vi bygger, vi rydder, vi tjener, vi dyrker, men at nyde, beundre og acceptere, er ingen bedrift og nedskrives ikke til eftermælet.
Livet ligger i de pauser vi tager, de øjeblikke vi tillader os at slappe af, de oplevelser vi får uden anstrengelse og i de tider vi mindes.
Naturen er en inspirationskilde til tilpasning, simplicitet og symmetri. Mennesket dominere naturen, som om den ikke hører til, som om den ikke giver plads til os, så vi må rydde den, kategorisere den og placere den i system.
At nyde naturen, værdsætte og omfavne den, er noget vi gør når vi har tid og lyst, men i hverdagen, skænker vi den ikke de tanker vi bør. Vi ser ingen bedrifter i at leve med naturen.
Det er en bedrift hvis vi nedlægger den, bestiger den eller anlægger den, men at gå en tur i skoven, forstå at nyde duften af en blomst og synet af en hare, kan ikke skrives på et CV som verden er i dag.