Akryl på lærred

 

Engagement og viljen til forandring

Storslåede drømme, vilde opstartsprojekter, gløden i øjnene og duften af græsset på den anden side.
Menneskets største mavepuster er tiden. Alt det andet kan vi komme over, men når tiden er væk så forsvinder gløden fra øjnene og opstart bliver hverdag. Drømme bliver erstattet med realistiske beslutninger og udtryk som nøjes og "det kan vi gøre senere når vi er kommet i gang", er som lyden af en klokke der dør hen eller endnu et lys der slukkes på engang så overdådigt et alter.

Engagementet dør og viljen til forandring bliver en stille hvisken fra en svunden tid.
Men intet har forandret sig uden for, det regner og sner stadig. Problemer og udfordringer venter ikke på bedre vejr.
Den rette temperatur og mængde af passion skal findes inden i os.
Inden i, gemmer mennesket en lille flamme som pludselig blusser op og dør hen - lige som vejret skifter retning, gør mennesket det også med sit engagement og vilje.

Den lille flamme får liv når vind og vejr ses som muligheder der skal gribes i stedet for uvægerlig problemer vi bare må vende os til. Flammen får liv når "nu kan det fa'me være nok" vinder plads i det monotone ordforråd der er kommet i hverdagen. Flammen vokser sig stærk når en ny energi indtræder, et nyt menneske, en sang, et blik eller når vi leer af det hele.
Mennesket kan fremkalde flammen til enhver tid, men er ikke altid klar over dette. Mennesket kan selv slukke sin flamme endog på ubestemt tid – de er dog ikke altid klar over det.
Flammen er stærkest når mennesket er bevidst om sin ultimative styrke. En råstyrke der ligger tæt op af arrogance, stupiditet eller aggressivitet.

Be warm even when it's cold outside - vær stærk for i morgens skyld. Vær dig, med din energi.