På vej ind i skoven stopper jeg op for at nyde den bagende sensommer sol. En kølig brise får skovens sidste blade til at falde til jorden. Vinteren kommer, men der er stadig tegn på varme i en mangfoldig farveskala i naturlige nuancer af brun, gul og grøn.
Grene generer mit udsyn – ”Hvad er det omme bag træerne?” jeg strækker halsen men det er ikke helt tydeligt hvad der sker længere inde i skoven.
Fuglene basker op og forsvinder længere ind i den tætte skov. Måske er det mennesker jeg kan høre i det fjerne.
Min nysgerrighed tvinger mig længere ind i skoven.
Alt bliver mere mørkt og krattet er tættere, grenene mere omsluttende. Jeg føler mig fanget af alle de grene når jeg prøver at masse mig længere ind i skoven, så jeg stopper for at danne mig et overblik af hvad jeg er gået ind til.
Menneskestemmerne er mere tydelige og hunde begynder at galpe truende op. Baskende vinger og et horn som kalder på krig og kamp.
Jeg kan svagt se hvad der foregår i lysningen i skoven. Jeg prøver at skubbe grene til side, men opgiver da flere af dem giver mig farlige rifter på armene.
Hundene er på spring og menneskerne står som forstenet i en afventende position.
Jagt.
Jagten er gået ind, jeg ser et gevær hænge over armen på en ude i lysningen. Jeg burde ikke være her. Jeg burde finde min vej ud af skoven. Væk fra dette.
Hurtigt vælger jeg at forsvinde væk, væk fra det jeg så, væk fra det der tydeligvis kan blive en farlig situation.
Forvirringen og bekymrende tanker kaster sig ind over mig. Skoven ligger nu bag mig, men foran mig ligger kaos for mine fødder. Der er stadig lang vej hjem og der er ingen sti jeg kan følge.
Jeg vender mig om, for at se tilbage på skoven, som med sin umiddelbare rolighed og vidtstrakte arme ind i himlen får mig til at smile af glæde. Men realiteten er nu en anden. Jeg vender mig tilbage til min nuværende udfordring – ja jeg har da tænkt på at vende om og blive i skoven, men situationen der, så tydeligvis farlig ud. Måske vil jeg ikke blive skudt, men chancen for at det sker i skoven er mere sikker end i dette ukendte land der ligger fremme foran mig.
Mit hjem er det længst oppe til venstre, det er her jeg bor, det er her min familie vil omfavne mig og bærer mine bekymringer som var det deres egne.
Jeg ved jeg må hjem til dem, men alt er så lukket her, meget er så mørkt. Ingen sti leder kun gennem lyse passager, jeg må rejse gennem det hele for at nå hjem.
Pris: 1200 kr. pr. stk
