I en verden med mange muligheder, er der altid en med en plan. I et liv uden en plan er der altid andres arbejde at udføre. Aldrig behøver du at knokle for at overleve i et civiliseret samfund der hjælper hinanden. Du kan nøjes med at stå, tage imod det samfundet giver dig og civilisationen vil give dig meningen med livet.
Men samvittigheden, længslen, drømmene og andre menneskelige følelser der giver os håb om et -drive- spolere vores hverdag. Hvor "godt nok" defineres af andre, ikke af os selv og lykke defineres af os selv, ikke andre.
Forståelse af selvet og sindet tager et helt liv at lære - hvis du har passionen til at arbejde og forstå det, ikke kun hos dig selv men også hos andre. Med den forståelse kan du måske lære at definere "godt nok" for dig selv. Men at sige at du ikke bliver påvirket af andres forventninger til dig og "godt nok", er en illusion eller en total afskæring fra andre individer. Din egen robusthed eller høje selvtillid kan måske fortælle dig en historie om at du ikke bliver påvirket og kun du kender den rette sandhed. Sandheden er at, vi bygger ikke alene, men planen starter alene og i modgang er vi alle alene - styrken findes i håbet. Et håb om at vi kan klare de udfordringer vi er ganske udvidende om på dette tidspunkt eller som vi lige har mødt. Et håb om at vi har styrken til at klare skærene, alene eller ej – så ønsker vi at nå vores drømme.
Du har styrken til at drive det vidt og bredt med andres påvirkning, men nye stier trædes alene, så hvis du ser ingen omkring dig - er du på vej til et nyt sted.
