Genial teknik - et hæfte for dig der lige er begyndt at klatre:
Er du ny i klubben? Vi har udarbejdet en  lille begynder guide, som vil være en god introduktion, give lidt inspiration og en god start på dit nye klatreliv.
 
Tryk HER for at hente et elektronisk eksemplar! God fornøjelse
 
Klatretræning:
Dansk klatreforbund har også udarbejdet en inspirationsguide til hvordan du planlægger din klatretæning, som hedder KALK [Klatre Accelrator for Læring og Kompetencer] - du finder den HER!
 
Rutebyg - GaK rutebyg
Her er et oldschool kompendie der beskriver basis viden ifb. rutebyg, og henvender sig til dig der vil sikre din klubs popularitet og dine klatrevenners progression ;) TRYK HER! 
For en nyere opdateret version se her: rutebyg
 
Til dig der vil endnu mere anbefaler GaK følgende bog: Louie Anderson; Fundamentals of Routesetting
 
Byg klatrevæg!
Dansk klatreforbund har ligeledes en god side omkring det at bygge klatrevæg; både design, byg selv og projekter. Se mere HER!

Bliv medlem

Sådan bliver du medlem og/eller fornyer medlemsskab i GaK Gadevang Klatring:
 
Enkeltperson 
- klik her for at indbetale kontinget
- vælg kategori: Enkelt, Familie eller Støttemedlem
- opret profil eller log ind
- accepter betingelserne og tryk "betal her"
- accepter betingelserne og vælg/tryk på betalingskort
- bestil din nøglebrik til Sal 2 på gadevangklatring@gmail.com
 
Familemedlemsskab
1)    opret profil eller log ind
2)    tryk ind på "min profil" i øverste højre hjørne/ menu
3)    tryk på "tilføj familiemedlem"
4a)  udfyld og tryk slutteligt enten  "tilføj familiemedlem og opret flere" eller
4b)  slutteligt tryk nederst på siden: "Opret familiemedlem og afslut"
 
Bestil nøglebrik
En nøglebrik til Sal 2 giver dig mulig for at låse dig selv ind i Sal 2 i vores åbningstider. Nøgler kan købes af medlemmer over 18 år. Nøgler er personlige.
Hvis du vil købe en nøglebrik, så skriv til gadevangklatring@gmail.com, for at aftale et tidspunkt for udlevering. 
Nøgler betales ved at overføre kr. 100 til mobilepay; 79700 med dit navn + *nøglebrik'.
OBS der kan gå op til 3 uger før nøglebrik er klar til udlevering. 
 
Når medlemskontingent er registret betalt, og din medlemsprofil er udfyldt, ja så er du medlem i GaK, dansk klatre forbund og når du har fået din personlige nøglebrik kan du klatre hver dag.
 
Kontingent følger året. Så melder du dig ind i januar måned betales fuldt kontingent. Tilgængæld reguleres kontingentet månedligt, så hvis hvis du feks melder dig ind  juli måned betales kontingent svarende til 50% af fuldt kontingent etc. 
 
Vær opmærksom på, at medlemsskab automatisk fornyes hvert år d. 1/1. 
 
Det er !!! VIGTIGT !!! du udfylder medlemsprofil, og du gør det korrekt. Da det ellers kan have betydning i forbindelse med f.eks. forsikring ved ulykker, og vores medlemsopgørelser der sker under tro og love.
 
Til forældre:
- Vil dit barn/ unge under 18 år gerne klatre i GaK, er det kun muligt hvis du er med. Som forældre/værge kan du vælge, at være med som aktivt familiemedlem, eller passivt støttemedlem.
- GaK har interesse i, at forældre drager omsorg for egne børn.
- Går dit barn på hold kan der klatres indenfor holdets træningstid.
- Der kan i særtilfælde ydes dispentation fra ovenstående af bestyrelsen. Særtilfælde er feks; hvis den unge er junior repræsentant i bestyrelsen, hjælpetræner, træner, rutebygger eller lignende ansvarspost.

Voksne over 18 år kan klatre på egen hånd i GaK.

Medlemskort
Har du en smartphone kan du downloade klub modul app, hvori der ligger et elektronisk medlemskort.
I nogle klubber vil de kræve du viser dit medlemskort ifm. anvendelse af gæsteordning via Dansk Klatreforbund. Det gør vi ikke i GaK.
 
Alle medlemmer har fuld adgang til samtlige af GaK´s faciliteter året rundt indenfor normal åbningstid.

Det er vigtigt, at klubben har dine rigtige adresseoplysninger - også email adresse - så du kan modtage relevant information om nødvendigt. Derfor vil vi sætte pris på du ved adresseændring og lignende opdaterer din medlemsprofil.
 
Forsikring:
Læs om forsikringer HER!
 
Som medlem i GaK har du adgang til Instruktør, træner, rutebygkurser, konkurrencer m.v. via Dansk Klatreforbund! Se klatreforbund.dk for mere
 
Som GaK medlem gælder:
- at al klatring er på eget ansvar!
- at du selv har ansvaret for din klatring, og den foregår forsvarligt
- at du selv har ansvar for eget gear 
- at du selv drikker din egen kaffe
- at du følger GaKlines
- at du følger henvisninger fra evt åbningsvagt/ bestyrelse
- at du skal tage et Klatring 1 kursus, hvis du vil klatre topreb
- at du selv anskaffer dig det nødvendige klatreudstyr (bl.a. sko, kalk, sele, rebbremse etc.) Gode startpakker kan eks. købes her: Gubbies.com bergfreunde.de
 
Klub modul app
Det er muligt, at downloade klub modul i app store og google store. Her vil du kunne se åbninger, møder, workshops og meget mere. Det er IKKE muligt at melde sig ind via app!!!
 
Udmelding
Udmelding sker via GaK.klub-modul.dk, og elektronisk udmeldelsesguide finder du ved at trykke her: Udmelding.
 
Med klatrelige hilsner og granitskærver i blodet
GaK Gadevang Klatreklub
 
 
 
Priser: følger kalenderåret!
- Enkelt            dkr. 1500-/ året
- Familie           dkr. 2550,-/ året
- Støttemedl     dkr. 100,-/ året
 
- Nøgle, Sal 2  dkr. 100,-
 
Spørgsmål, tvivl eller andet ifb. indbetaling skriv da venligst til GaK på gadevangklatring@gmail.com

GaK interne kurser;
- Kursus 1 kurser
- Kursus 2 kurser
- Rutebyg afhængig af type
 
Læs udvidet om interne kurser her: KURSER
 
Alle kurser følger dansk klatreforbunds kursusstandarder.
 
Gæsteklatring/ dagskort:
Voksne fra 15 år: kr. 50
Børn/unge u15: kr 25
 
Betales kun med MobilePay på 79700.
GaK Hillerød Klatreklub - c/o Hillerødsholmskolen - Hillerødholmsalle 2-4, 3400 Hillerød | CVR: 34743762  | gadevangklatring@gmail.com