Navnet ” Smørsten” har undret mange, og derfor findes der mange forklaringer på navnet. Et siger, at stenen vender sig, når den lugter nykærnet smør. En omskrivning af et udbredt vandresagn, da der kendes 70 sten i Danmark, der berettedes at vende sig ved lugten af nybagt brød.
En anden forklaring er, at man tidligere ofrede smør til stenen. En turistbrochure fortæller, at man i gamle dage lagde en smørklat på stenen. Når den smeltede viste man, at det var forårsjævndøgn.
Andre, beretter at navnet skyldes faconen, der minder om de trekantede sten man i gamle dage brugte i smørkærner. Men, hvor fantasifuldt det end måtte lyde, så er det nu sådan med stednavneforskning, at som regel den korteste og mindst farverige forklaring er den oprindelige. Se, smør findes i ældre litteratur i to betydninger. Den ene som fed, som smøragre = de fede agre. Den anden betydning er om trolddom. Da jorden omkring Nødebo er alt andet en fed og frugtbar, betyder Smørsten derfor trolddomssten. Og trolddommen er fascinationen af disse store sten, der ligger nærmest helt fejlplacerede i det bløde kuperede Grib Skov. Man fascineres ved tanken om, at det måske er selve grundfjeldet, der her sprænger sig gennem jordskorpen. Denne oplevelse får man ved ”Smørstenen”. Kun den øverste halvdel lå blotlagt i årtusinder, men en efterårsdag i 1983 blev stenen gravet fri af skovfolk, der ville have vished for, hvor stor stenen var. Det fik de, – men hermed forsvandt mystikken desværre også.
