Advarsel: En Dansk/svensk Gårdhund vokser på en. Den bliver ens allerbedste firbenede ven, også har det med at formere sig i antallet af hund der er i hjemmet.
Sådan gik det også for os :)
Som 8 årige fik jeg Ørestaden Ulrika-Eleonora, Røskva som hun blev kaldt til dagligt, og hende havde jeg til at hun som 14,5 år gammel måtte aflives af de værse følgesygdomme der kom af hende elepsi som hun led (heldigvis i meget let grad) under de sidste to år. Røskva var min barndomshund, jeg husker stadigvæk alle de dejlige minder og hvordan jeg lå og læste julekalender historier for hende.
Fire år efter at vi havde fået Røskva, trak det i familien om at få en ekstra hund og det blev så hanhunden Ørestaden Manfred den Modige, som vi gav navnet Loke. En rigtig lille bandit. Så vi nød godt af, at Røskva tog sig en stor del af opdragelse af Loke. Men at rende igennem hele huset med toiletpapiret forblev en favorit beskæftigelse de første måneder :)
Den glæde hundene har af hinanden, gjorder at vi ikke var i tvivl om at der skulle en ny lille en til huset, efter at Røskva blev aflivet. Så vi ringet til Kennel Ørestaden som Røskva og Loke var fra, og forespurgte om der var et kuld hvalpe på vej, og det var der. Keld havde lige fået sin tæve Stellanova parret, og fire måneder efter kunne vi tage op til Helsingør og hente Ørestaden Flittiglise, som vi kalder Lise.
Da vi kom hjem med Lise, kigge Loke bebrædende på os med et udtryk i øjnene der bare sagde "det der, det går i bare ikke mod mig". Dagen efter var han dog varmet noget mere op til Lise, og man kunne se at han tænke "ok, det går nok det her" og på tredje dagen var han helt solgt "hvor er hun bare dejlig". Så Lise måtte både være hvalpefræk med alle hendes biderier og hun måtte også meget gerne putte sig ind til ham når de skulle ligge og sove.
Efter at Lise kom ind i huset, kom der masser og liv og glade dage igen. Hun fik gang i Loke der savnede Røskva og holder ham i god form, nu hvor han er blevet en ældre herre.
Ja, Loke er jo efterhånden en ældre hund. Så derfor besluttede vi os at vi skulle have en hanhund efter ham, da Loke og hans søster Røskva har været helt i gennem utrolige dejlige hunde. Muligheden bød sig, da Jenni fra Gartnervejen kennel kontaktede os omkring en mulig parring mellem Loke og hendes tæve Rine. Vi sagde ja, og den 26 september fødte Rini seks dejlige hvalpe, hvor i blandt der var to hanner.
Dermed blev det en realitet at Gartnervejens Bure af Rind, skulle hjem og bo hos os, efter to lange måneders vente tid, hentede vi Balder , som er blevet hans kalde navn her hos os, og tog ham hjem til farmand Loke og tante Lise.
Modtagelsen var stor, og han blev lynhurtigt godtaget som en del af flokken. Rollerne blev fordelt og Lise har fået lov til at stå for at lege, mens farmand tager den tunge pligt med at være ne fantastisk sovekammerat :)
Nu har vi dermed en harmonisk hundeflok på tre, der nyder hinanden. De kan heldigvis stakkes så der om aftenen også er plads til mig i to personer sofaen :)
