At flytte hjemmefra

Elevmateriale

I skal, to og to forstille jer, at I skal flytte hjemmefra. Derfor skal I opsætte et månedsbudget over jeres indtægter og udgifter i Excel (regneark).

Ved at finde oplysninger på nettet, kan I finde tal for indtægter, som SU eller udgifter som husleje.

Hvilke udgifter og indtægter har I?

• ·         Husleje?
• ·         Mad?
• ·         Fritidsaktiviteter?
• ·         Licens?
• ·         Find selv på flere?

I budgettet skal der indgå:

Vand: 200kr pr. måned

Varme: 400kr pr. måned

Gas: 100kr pr. måned

Forsikring: 100kr måned

El: 300kr pr. måned

Her er nogle links, som kan hjælpe jer med at finde oplysningerne:

http://www.boligportal.dk/

http://www.su.dk/SU/satserSU/ungdomsuddannelse/Sider/default.aspx

http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Privat/Husstand.htm

• ·         Har i fået alle udgifterne? Fp insiration fra andre grupper.
  
•           Er det dyrere at flytte hjemmefra end I havde regnet med?
• ·         Hvis I har underskud, hvor kan der spares?
• ·         Hvilke uforudsigelige udgifter kunne der komme? Fx tandlægeregning?'

Lærervejledning

Formål

•  Computer
•  Internet adgang

 Anslået tid

3-4 lektioner.

 Fremgangsmåde

Eleverne bliver sat sammen to og to og udstyres med en computer, hvor de skal arbejde i programmet Excel. Eleverne skal opsætte et månedsbudget over indtægter og udgifter, hvor de selv har fundet oplysningerne på internettet, og til sidst skal de lave et diagram over udgifterne. Eleverne skal selv afgøre, hvilket diagram som bedst illustrerer udgifterne i deres budget. Det er vigtigt, at eleverne gøre sig nogle overvejelser om, hvordan regnearket skal opstilles. Nogle udgifter er i forvejen opgivet, da de er for svære at finde.   

Se nedenstående eksempel.

 Det kan være en fordel, hvis der bliver lavet en indledende snak om opsætning og brug af Excel. Det er meningen, at eleverne udnytter Excels mange funktioner, så de kan se fordele i at anvende it.

Eleverne skal selv afgøre, hvilket diagram som bedst illustrerer udgifterne i deres budget.

Til sidst kan der i klassen laves en fælles evaluering af projektet og i fællesskab gennemgå de reflekterende spørgsmål.  

 Variation

Alt efter niveau, kan der gives færre eller flere oplysninger på forhånd. Der kan eventuelt udleveres et regneark, hvor udgifter og indtægter er givet på forhånd uden beløb.  

Man kan eventuelt udvide opgaven så der skal laves et årsbudget, så der tages hensyn til sæsonprægede udgifter fx, til skolestart, ferie og julegaver. 

Eleverne kan lave flere forskellige diagrammer, som illustrerer budgettet (søjle, cirkel eller punkt).

 Fælles mål og kompetencer

Ved løsningen af budgetopgaven kommer eleverne bl.a. ind på følgende trinmål for faget matematik efter 9. klassetin[1].

• Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler.
•  Arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport.
•  Kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer.
•   Give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt.

 Refleksionsrapport

Da vi udarbejdede opgaven, ville vi naturligvis gerne afprøve den i praksis med elever i udskolingen, men vi har i stedet for udført projektet med to jævnaldrende piger. Pigerne er fra to forskellige folkeskoler, og de har derfor forskellige forudsætninger for at bruge Excel. 

Begge piger synes, at opgaven var sjov at afprøve, og at det havde relevans for deres hverdag. Den ene pige havde et stort kendskab til Excel, og hun kunne uden problemer løse opgaven og lave en god opstilling. Derimod havde den anden pige, uden større kendskab til Excel, svært ved at opsætte budgettet. Hun havde svært ved at gennemskue, hvor hun skulle starte, men med hjælp fra makkeren, løste de i fællesskab opgaven uden problemer. Vi mener derfor, at det er vigtigt at de to og to arbejder sammen. På den måde kan de hjælpe og supplere hinanden.

De små problemer som opstod, da opgaven skulle løses, omhandlede mest de oplysninger, som eleverne selv skulle finde. Eksempelvis var det svært for den ene pige, at vurdere et madbudget, og vi tror, at eleverne også kan få svært ved at finde boligafgiften, da det kan virke uoverskueligt og eleverne ikke har noget indtryk af, hvad en bolig skal koste. En indledende snak om dette, vil have været en god ide, måske skal læreren gennemgå boliglinket i fællesskab inden de går i gang med opgaven.

Vi har valgt et projekt, der skal udføres på computer, da vi mener, at det er vigtigt, at eleverne får en større kompetence inden for brug af de muligheder, som it’en giver. Ofte finder eleverne det inspirerende at arbejde på computer i bl.a. matematik. Mange børn bruger til dagligt computer i hjemmet, og de er derfor i forvejen fortrolig med it. Man kan nemmere, som lærer, differentiere undervisningen ved at arbejde på computere. På den måde kan man også som underviser lynhurtigt udfordre den enkelte elev. Det er også et faktum, at computeren og andre teknologiske hjælpemidler er kommet for at blive, og der bliver i fremtiden større krav til de unges it-kompetencer.

Udover hjælpemiddelkompetencen kommer modelleringskompetencen også i spil, da eleverne anvender matematik til behandling af et hverdagsrelateret problem. Vi mener, at eleverne dermed får et bedre og mere realistisk billede af penges betydning, og hvordan en økonomi fungere med indtægter og udgifter. Derfor har vi stillet eleverne en række reflekterende spørgsmål til sidst i opgaven.  

[1] Fælles mål for faget i folkeskolen.