Vores familie består af Storm, Jenifer, Ida,Sofie, Joan og Jakob. Desuden har vi vores skønne Islandske Fårehund Eyja og to katte. Vi bor i Kløften, som er en lille perle af en naturområde tæt ved Flensborg Fjord.
I Kløften bor farmor Plys og farfar Niels også. De har haft Bjørk, der også var en Islands fårehund, men som er taget til hundehimlen, efter et dejlig langt liv..
Bjørk har været farmors hund, men samtidig også vores, forstået sådan, at Bjørk har været sammen med os, når vi og pigerne har været hjemme. Bjørk har passet på pigerne, siden de lå i deres barnevogn. Når pigerne kom i seng, gik Bjørk hjem til farmor igen.
Da vi var klar til at få vores egen hund, var det nemt at blive enige om, at der skulle være en Islandsk fårehund. Vi fik kontakt til Jasils's tæt ved Skive ved Majbritt. Her kom vi på venteliste til en tæve og vi var heldige at der kom en enkelt tæve i kuldet.
Glæden var stor hos os, og vi så frem til vores første besøg. Majbritt havde stueopdræt, med hunden som midtpunkt. Her blev hvalpene passet, nusset og fik masser af kærlig- og opmærksomhed. Lige sådan et sted, som vi ønskede vores hvalp skulle komme fra.
Eyja kunne blive vores og hvor var vi glade. Så kom den lange ventetid til at Eyja kunne blive stor nok til at komme hjem til os. Vi var så glade da vi endelig kunne hente vores guldklump. |