1. maj 2014

Traditionen tro havde Enhedslisten en bod i Terndrup Centret, hvor LO arrangerede 1. maj-fest - og Bent Skovgaard Olsen holdt tale. 

Som noget nyt var Enhedslisten også at finde ved Stubhuset i Støvring, og også her talte Bent Skovgaard Olsen på vegne af Enhedslisten. 

Der var med andre ord gode muligheder for at møde Enhedslisten Rebild på Arbejdernes Internationale Kampdag, hvor du end bor i kommunen. Skulle du alligevel have været forhindret, kan du nu læse Bents tale nedenfor:

 

Bents tale til 1. maj 2014:

"Første maj – Arbejdernes Internationale kampdag! For mig er første maj en smuk dag. En historisk dag – og en dag fuld af traditioner. Men også en dag hvor vi sætter nye pejlemærker!

Jeg skal på vegne af Enhedslisten Rebild også sige tak til arrangørerne. I Enhedslisten er vi glade for at fejre 1. maj sammen med jer! Det er glædeligt, at arrangementet år for år tiltrækker flere mennesker. Det et bevis for, at 1. maj er ikke gammeldags. Det et bevis for, at 1. maj lever!

Personligt har jeg glædet mig ekstra meget i år! Jeg har nemlig fået lov til at være Enhedslistens 1. maj taler. Jeg har deltaget i 1. maj i snart 40 år. Pludselig står jeg som debutant!

For et år siden skulle lærerne trynes. Folketinget standsede arbejdsgivernes lockout gennem et lovindgreb. Selvom det ikke er første gang, en konflikt på arbejdsmarkedet afsluttet med et lovindgreb – er indgrebet den 27. april 2013 alligevel en begivenhed uden sidestykke i Danmarkshistorien. Den danske model, hvor ligeværdige parter forhandler, blev sat ud af kraft. Det var aftalt spil! Lovforslaget var identisk med arbejdsgivernes forslag. Kommunernes Landsforening fik sin vilje. Men omkostningerne kan vise sig at være store! Den danske model med frie forhandlinger betyder, at arbejdsmarkedets parter tager fælles ansvar og finder fælles løsninger. Det er med til at skabe et velfungerende arbejdsmarked. For et år siden begik regeringen en historisk fejltagelse. Det er ikke den danske aftalemodel, der er problemet!

En Folkeskolereform står for døren. I en undersøgelse foretaget af DR siger 2/3 lærere, at de overvejer at skifte arbejde.Det er skræmmende! Her har kommunen et kæmpe ansvar! Forestil jer, hvis det var en privat virksomhed? Hvor 2/3 medarbejdere svarede, at de overvejede at skifte arbejde? Politikerne undrer sig, hvorfor er lærerne stadig vrede! Jeg spørger: Kan I huske hvordan det var, sidste I blev lockoutet en måned? Hvornår kommer kommunen til fornuft? Hvornår indser kommunen, at et samarbejde med lærerne er bydende nødvendigt? Her tænker jeg først og fremmest på lokalaftale med lærerne!

 

DER ER STADIG BRUG FOR INTERNATIONAL SOLIDARITET

Den 24. april 2013 mistede 1134 tekstilarbejdere på fabrikken Rana Plaza i Bangladesh livet - 2500 blev såret. Mange lever med men for resten af livet. Selvom murene allerede dagen forinden var begyndt at slå store revner, blev arbejderne med vold og magt gennet ind i en faldefærdig fabrik, der efterfølgende kollapsede. Arbejderne på fabrikken betalte den højeste pris for det billige tøj, vi kan købe i vestlige modebutikker. Når sådanne katastrofer sker, bør Danmark være med til at bekæmpe dem aktivt!

I forlængelse heraf stiller Enhedslisten to konkrete forslag: For det første skal kommuner og regioner stille krav overfor de virksomheder, hvor de handler. Der har været skrækkelige eksempler med granit fra Kina. Derfor skal der i forbindelse med indkøb af varer være sikkerhed for, at grundlæggende menneskerettigheder og arbejdsforhold er i orden. For det andet skal der indføres et etisk mærke. Et mærke i stil med Svanemærket og Ø-mærket, så forbrugerne ved at varerne er blevet til under ordentlige forhold. Det gælder især indenfor tekstil, elektronik, brosten og granit. Verden er skæv!

 

Men det er ikke kun ude i den store verden, der foregår urimeligheder! En social tsunami har ramt EU-landene. De fattigste er hårdest ramt af EU's sparekrav. Der fødes 10 % færre børn i Grækenland. Der er ikke råd til el og varme om vinteren. I Spanien er 56 % af alle unge uden arbejde.

Uligheden i Danmark er også stigende. Indkomstuligheden vokser! I perioden 2002 – 2012 er der sket en fordobling i antallet af fattige i Danmark. Hvert sjette danske barn vokser i dag op i fattigdom.

Der er krise i Europa. Ikke mindst i de lande, der har Euroen som valuta. Krisen begyndte i finanssektoren og blev forstærket, da staterne brugte mere end ti tusind milliarder kroner på at redde fallittruede banker. Det er ikke bankerne og de rigeste, der betaler krisen. Prisen er blevet betalt med nedskæringer i velfærden og af de mange europæere, der har mistet deres arbejde. EU har gjort det lettere for griske arbejdsgivere at udnytte billig arbejdskraft og underbyde danske overenskomster. Det er social dumping, og det rammer både den danske og polske arbejder. Den økonomiske aftale, der kaldes finanspagten, dikterer en stram økonomisk politik, der fører til velfærdsnedskæringer. Det betyder blandt andet, at mange danske kommuner skærer ned på antallet af pædagoger, lærere og sosu’er af frygt for økonomiske sanktioner.

Trods den værste finanskrise i årtier er der ikke grebet ind over for banker og spekulanter. Her har EU taget mere hensyn til bankernes bundlinje end borgerne. EU’s regler for bankdrift er slappere end reglerne på Wall Street, og reglerne gør det svært for Danmark og andre lande at stille skrappe krav til bankerne. Det betyder, at bankernes hasardspil med borgernes penge kan fortsætte. I Enhedslisten mener, at bankerne er til for borgerne. Ikke omvendt! Derfor burde de store banker opdeles, så vores økonomi ikke styres af spekulanter. Det er usolidarisk, når store virksomheder ikke betaler skat. De tusinde milliarder kroner, som de europæiske lande årligt går glip af, burde i stedet bruges på velfærd.

Lad os bare tage debatten om EU og børnechecken: Den handler ikke så meget om hvorvidt en polak mere eller mindre får børnecheck eller om danskere i Sverige også får det. Nej! Det handler grundlæggende om hvorvidt, EU overhovedet skal blande sig i vores velfærd? I Danmark har der aldrig været en folkeafstemning, hvor befolkningen har sagt ja til, at EU blander sig i den danske velfærd! Når EU desuden kræver, at velfærd kan optjenes og udbetales på tværs af grænser, vil det automatisk medføre et øget pres for EU-harmonisering. Det nytter ikke at gøre som DF gør; skyde skylden på den enkelte øst-arbejder, som arbejder og betaler skat. Det nytter heller ikke noget, når Venstre og Konservative tror, at man med et snuptag kan få de andre lande til at ændre reglerne. Det nytter slet ikke noget at afvise problemet som S, SF og Radikale! En rapport fra 2011 viste en liste med over 120 andre velfærdsordninger, som Danmark kan blive tvunget til at ændre på grund af EU-regler.

Men Børnechecken er kun toppen af isbjerget. Snart vil diskussionen blive afløst af andre, hvor temaet i stedet er dagpenge. Forestil jer, hvad det kommer til at betyde? Velfærden er truet og de kommende år vil byde på endnu mere EU-indblanding. Derfor er vi også nød til at udfordre EU og gøre op med social dumping. Udenlandske arbejdere skal være velkomne, men det skal være på lige vilkår. De skal have samme rettigheder og samme pligter som herboende (til pligterne hører også, at man organiserer sig i den fagforening, der tegner overenskomst). Den frie bevægelighed er gået for vidt, når landene ikke selv kan bestemme over velfærden og udsættes for social dumping. Derfor skal EU udfordres. Men indtil videre har alle partier afvist Enhedslistens forslag om et velfærdsforbehold som fastslår, at Danmark ikke er omfattet af EU´s Social- og arbejdsmarkedspolitik. Hvem var det der for nogle få år siden sagde? Velfærden bestemmer vi selv!

SKAL EU BESTEMME ALT?

Søndag den 25. maj er der EU Parlamentsvalg. Enhedslisten stiller ikke op til valget. Vi anbefaler i stedet at stemme på Folkebevægelsen mod EU – liste N. Personligt vil jeg stemme på Ole Nors Nielsen. Ole er fra Aalborg, tidligere Havnearbejdere og i dag Næstformand i Transportgruppen under 3F Aalborg. Som Ole udtrykker det ”Der er brug for, at almindelige mennesker blander sig i politik og siger fra overfor EU´s angreb på løn og arbejdsforhold”. Den grundlæggende skepsis mod EU, skal omsættes til et godt valg for Folebevægelsen.

Stem NEJ i maj! Den 25. maj skal vi også stemme om EU patentdomstol. Der florerer mange påstande om EU-patentdomstolen. Eksempelvis at Danmark taber arbejdspladser hvis vi ikke stemmer ja. Det holder ikke. Til gengæld vil et ja være en fest for multinationale selskaber, der ønsker patent på gener, planter og software. Det er svært at få folk til at interessere sig for EU´s patentdomstol. Derfor sætter jeg fokus på tre emner: Patentdomstolen vil være med til at gøre det sværere at dele viden og gøre nye opfindelser! Hvorfor skal vi ikke bevare vores ret til selv at bestemme, hvad er skal tages patent på! Fokus på finansieringen. Hvem skal betale for alle disse patenter? Én ting er sikkert! Vi skal nok blive spurgt igen, hvis vi siger NEJ! Stemmer vi derimod JA, bliver vi aldrig spurgt igen!

Huske I den 15. september 2011? Den dag valgte danskerne en ny regering. På valgnatten sagde en storsmilende Helle Thorning fra talerstolen i arbejdernes gamle Forsamlingsbygning i København: ”Vi vil gøre vores yderste for at leve op til jeres tillid. I har vist, at I ønsker et samfund, hvor vi hver især tænker på andre end os selv.” Og hun fortsatte: ”Et samfund, der er båret af fællesskab, hvor alle er med, og hvor hver enkelt får en chance til.” Jeg ved ikke om Helle Thorning kan høre mig over i København? Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig Helle! Er du helt sikker på, at du har gjort dit yderste?

Titlen som verdens mest lige land er fortid. Danmark er det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest de seneste år. Det viser ny analyse. (CEVEA.) Ikke nok med, at Socialdemokraterne gik til valg på målet om at mindske uligheden. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil måles på sin evne til at mindske ulighed og fattigdom. Fra en position som verdens mest lige land, er Danmark raslet ned af listen. I dag er vi kun det 14 mest lige land i Europa. Fortsætter udviklingen vil Danmark rode rundt i den absolutte bund i Europa i 2020. For Enhedslisten er det afgørende. Vi skal i løbet af det kommende år have vendt ulighedsudviklingen i Danmark. Ellers risikerer vi at ende med et samfund præget af store klasseskel og stor økonomisk og social ustabilitet, som vi ser det hos østeuropæiske lande som Rumænien og Bulgarien.

Dybest set har regeringen ikke gjort noget som helst for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Danmark. Jo, fattigdomsydelserne blev afskaffet, men siden har regeringen indført en række lige så lave ydelser. Vi har endnu ikke set konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. En reform der højst sandsynligt vil sende tusindvis af unge mennesker ud i fattigdom, hjemløshed og social deroute. Både den Internationale Valutafond (IMF) og Samarbejdsorganisationen OECD advarer at stigende ulighed har skadelig indflydelse på sammenhængskraft for et land som Danmark. Står det til trone, har regeringen desværre ikke bestået sin egen eksamen. Vi har ikke brug for at diskutere om uligheden er steget eller ej, men vi har til gengæld brug for politisk fokus.

Vi ved hvilke negative sociale- og økonomiske konsekvenser den voksende ulighed har for vores danske samfund og fælleskab. Fælles velfærd sikrer os, når vi er syge, mister arbejdet eller har brug for børnepasning. Resultatet er ikke alene et mere retfærdigt samfund. Det er også et mere effektivt, mere økonomisk lige og velfungerende samfund. Og samtidig en af grundene til, at Skandinavien er mindre hårdt ramt af krisen end mange andre lande.

Enhedslisten vil investere i velfærd. Derfor kræver vi fyringsstop og genansættelser i de dele af den offentlige sektor, der har været hårdest ramt. Der skal være personale og tid til alle vores børn eller til en gåtur, når hjemmehjælperen kommer på besøg. Derfor mener Enhedslisten også, at borgerne har krav på konkrete velfærdsrettigheder. Det skal sikre, at ingen må undvære hjælp til bad eller en kørestol, blot fordi kommunen skal spare.

Der skal være ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet – også for dem der ikke kan yde 100 % eller har været uheldige at miste arbejdet. Det er en forudsætning for et retfærdigt samfund!

Desværre har den økonomiske krise medført større arbejdsløshed i Danmark. I Enhedslisten mener vi ikke, at det er den enkeltes problem. Det er et fælles ansvar. Derfor stiller vi også krav om, at der skal skabes flere job - primært inden for velfærd og grøn omstilling.

I Enhedslisten arbejder vi for at reglerne for dagpenge, kontanthjælp og fleksjob forbedres og at der skabes flere indgange til arbejdsmarkedet. Kun gennem et stærkt fællesskab sikrer vi individets frihed. Når vi frit kan vælge uddannelse uafhængigt af vores forældres indtægt eller få hjælp til at leve et aktivt liv på trods af et handicap, skyldes det fællesskabet. Det skyldes at vi via vores fælleskasse prioriterer den enkeltes frihed – ikke blot skattefrihed for store virksomheder.

Luft og natur er noget vi skal deles om. For os er bæredygtigt klima den vigtigste arv, vi skal give videre til de næste generationer. Skal det lykkes, er vi nød til at dreje udviklingen i en langt grønnere retning. Vi er nød til at arbejde på at gøre os fri af fossile brændstoffer og blive bedre til at spare på energien fx ved at klimarenovere vores bygninger. Vi skal prioritere cykler og kollektiv trafik, så det bliver lettere at lade bilen stå. Landbruget skal ikke blot producere fødevarer, men også forvalte et økosystem og tage hensyn til grundvand og dyreliv.

Det kan lade sig gøre, at vende udviklingen

God 1. maj"

 

I modsætning til andre steder i landet hørtes heldigvis ikke et eneste buh-råb eller båthorn i løbet af dagen. Men nogle indlæg høstede naturligvis større bifald end andre, hvilket bl.a. kom Enhedslistens taler, byråds- og folketingskandidat Britta Glargard, til gode! Læs hendes glimrende tale nedenfor:

 

 

 

Terndrup Centret dannede igen i år ramme om en solbeskinnet 1. majfest, arrangeret af LO Rebild og kommunens tre mere eller mindre røde partier: Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. 

Det anslås, at omkring 200 deltagere hørte LO's og partiernes talere.

 

Som den sidste i talerrækken leverede Enhedslistens byråds- og borgmesterkandidat Andreas Hauervig en særdeles veloplagt tale, som kom hele vejen rundt om landet, EU og Rebild Kommune. Og som vel at mærke blev holdt helt uden manuskript!

 

Selv den mest forstokkede socialdemokrat måtte overgive sig, og Andreas høstede fortjent et rungende bifald. Nedenfor kan du læse om de tanker, Andreas havde gjort sig, inden han gik på talerstolen.

 

 

 

Kære kammerater!

Tak fordi at jeg må stå her på denne kampdag som repræsentant for det største arbejderparti i Danmark. Min tale vil falde i to dele. En hvor jeg taler om vores land og EU, og en hvor jeg taler om vores kommune; Rebild Kommune. 

Sidst vi var samlet her for at fejre arbejdernes internationale kampdag, havde vi et fælles projekt; at vælte den dengang siddende regering. Det LYKKEDES! Og tak for det! Det lykkedes også at få forhandlet en fornuftig finanslov igennem med afskaffelse af fattigdomsydelserne og andre gode ting. Det var også behageligt at høre vores nuværende statsministers nytårstale. Måske var visionerne ikke store, men tonen var forandret. Og vi ved jo, at ofte ligger kimen til forandring i tonen – først taler vi om det, og så handler vi. Vi har talt om klima og energi, og det er blevet til et fornuftigt forlig – det kunne have været meget bedre, men med en kontraproduktivt borgerlig indflydelse og medvirken blev det trods alt fornuftigt.  

Men så landede EU-formandskabets tunge åg på vores statsministers skuldre. Her har hun jo været på hjemmebane og er gledet lige ind i rollen som vogter af kapitalens ret til at skalte og valte – det er indtil nu blevet til en ubegrundet tilslutning til finanspagten. En pagt, der begrænser de enkelte landes muligheder for at investere i fremtiden; at bruge lånte penge på at højne velfærdsniveauet, at sikre uddannelse til alle, at sikre investeringer i små uafhængige innovative entrepriser, at sikre udsatte den fornødne omsorg, der gør det muligt at deltage demokratisk i samfundsudviklingen. Den begrænser det, et land – en nation – i sidste ende skal måles på: Ansvaret for de svageste. Kort sagt så begrænses Danmarks muligheder for at investere i det, der er statens kerneområder i en tid, hvor der er et kæmpe behov. Det svarer til at forbyde investeringer i produktioner i fremgang; hvis efterspørgslen efter Lego stiger, må de ikke låne penge til at øge produktionen – den skal finansieres krone til krone. Og det kan jo undre.  

For 3-4 år siden var kapitalismens overlevelse bundet op på lånefinansiering. Væksten var afhængig af, at vi handlede værdier i dag, der først blev en realitet i morgen. Samtidig var interessen for den skandinaviske velfærdsmodel utrolig stor. Ikke kun fordi den gjorde os til nogle af de mest tilfredse, men fordi den kunne betale sig. Den sikrede stabilitet, lav kriminalitet, en veluddannet arbejdsstyrke, sundhed og meget mere. Og nu – ja nu er den blevet for dyr. At understøtte nødlidende banker, der har overbetalt deres direktører, snydt deres garanter og lånt til tvivlsomme foretagender er der råd til, men ikke til velfærd. Der er råd til champagne og kaviar, men ikke til mælk og havregryn. Der er mere hjælp at hente i et selvforskyldt bankkrak end i et uforskyldt arbejdstab. 

Men hvad har vi fået? Vi har fået afskaffet efterlønnen, reduceret dagpengeperioden – den skal jo ligne svenske forhold (her kan man generhverve retten i løbet af et halvt år, hvor det i Danmark tager et år). Og når de to år er gået, så er det på bistandshjælp (ingen finansiel stabilitet!), nej der må siges farvel til evt. formue, ferie og håb om blot en tilnærmelsesvis pristalsregulering. For det er jo sådan, at der i Danmark findes to slags mennesker: De rige og de fattige – og her tænker jeg ikke kun på cool cash – men dem der har arbejde og er en del af det velfungerende aktive samfund, og de der ikke har og er en del af rosset, bunden. For det arbejdende menneske gælder, at de ikke vil lave mere, hvis de ikke får mere for det, de laver lige nu. For dem uden arbejde gælder, at de ikke gider lave mere, hvis de ikke får mindre for det, de laver lige nu. For som den kære Hausgaard sagde, der er jo altid arbejde nok til dem, der gider arbejde.  

Det er de arbejdsløses skyld, at væksten er gået i stå, og bankdirektøren er løbet med overskuddet og har sendt regningen videre til staten. Det er lige til at grine af, hvis det ikke var, fordi denne tro havde slået rødder langt ind i SF. Tænk at en skatteminister, der burde bære bare en smule social forståelse med sig, kan udtale sig åben over for nedsættelse af topskatten og samtidig fastholde, at der ikke kan blive tale om skattelettelser for dem på overførselsindkomst. Det er da at smide den skandinaviske velfærdsmodel ud med badevandet, pisse i reden og skide på, at alle pålidelige undersøgelser, der er gennemført inden for området (Hjarnø og the spirit level), har vist, at den sikreste kur mod vækst er at øge skellet mellem rig og fattig. Det er ikke bare klasseforræderi – det er direkte dumt! Men sådan går det, når de kapitalistiske økonomer stikker hånden op i røven på en, og man bliver forvandlet til en handskedukke, der kun kan et refræn: Vækst, vækst, vækst. Som den franske samfundsrevser Serge Latouche siger: ”Den, der tror på uendelige vækst på en klode med endelige ressourcer, må enten være økonom eller idiot. Der er mange økonomer i dag.”  

Men for at gøre en lang historie kort, så er der arbejde nok til dem, der vil arbejde – men det kræver først og fremmest, at statens tager en reelt ansvar, hvilket betyder, at finanspagten og EU lægges i graven, og at bankvæsnet nationaliseres og økonomien demokratiseres, så det er mennesket, der tæller og ikke størrelsen på hans eller hendes tegnebog. Men det kræver mod, et stort mod. Otto von Bismarck sagde engang, at politik er det muliges kunst. Men så må det umulige jo være politisk kunst. Og der er brug for politisk kunst i Danmark.

Lad os så med disse briller vende blikket mod vores egen lille skovsø. Min kære kollega Per Vilsbøl fra de Radikale så forleden behagelig lettet ud. Han kunne betro mig, at nu havde Rebild Kommune ikke været i avisen en hel uge. Og sådan kan man jo vælge at se på det – intet nyt er godt nyt:-). Jeg skal ikke kloge mig i Rebild Sagen, det er jeg ikke umiddelbart kompetent til. Men jeg kan jo godt udtale mig om Deloittes og Ankestyrelsens rapport, der rejser en sønderlemmende kritik af sagsbehandlingen i kommunen. Nu var jeg borger i Støvring Kommune før kommunalreformen, og mit indtryk af sagsbehandlingen (som jeg var så uheldig at stifte bekendtskab med på første hånd) var alt andet end positivt. Jeg husker stadig socialrådgiverens første bemærkning: ”Nu skal I jo ikke tro, at det er Gerdas gavebod.” Så var linjen lagt.  

Se nu er det to nævnte rapporter jo ikke de første, så meget kan tyde på, at Anny Winther har taget sine dårlige rutiner fra Støvring Kommune med over i Rebild Kommune. Og det, der kan undre, er, at hun har fået lov. I et interview i Nordjyske med Anders Norup fremgår det tydeligt, at det børne- og ungeudvalget har haft fokus på er økonomien. Penge frem for kvalitet. Og nu fyrer man tre chefer, iværksætter den ene undersøgelse efter den anden og tilkalder konsulenter fra nær og fjern for at dække over det, der er i bund og grund blot er dårlig embedsførelse. Det, jeg kan blive rigtig gal over, er, at det koster en formue. Penge, der i første omgang kunne være kommet dem, der havde behovet, til gode. Der skal placeres et ansvar. Nu er ansvar mig bekendt noget, man tager, og det har Anni Winther og byrådet i Rebild Kommune åbenlyst ikke gjort.

Den nedladende holdning til de svageste i kommunen kommer også til udtryk i strategien for kommunens udvikling. Servicecentrene i Terndrup og Nørager er lukket. Der er ikke råd til at drive dem. Men en bro og en rundkørsel i Støvring for at gøre nogle billige byggegrunde attraktive – det har der været råd til. Der tænkes først på penge og så – måske - på mennesker. 10. klasserne på Terndrup Skole nedlægges og flyttes til Støvring. Ok – det giver en længere transporttid, det kan et ungt menneske vel godt leve med. Hvis der var en mulighed for transport. Jo, de kan komme til og fra skole i den normale undervisningstid, men hvis de skal deltage i fællesfritidsaktiviteter, er de afhængige af, at nogen kan transportere dem eller skal betale for en flextaxa.

Der er i den grad brug for visioner og frisk luft i Rebild Kommune – her er så kønt og det ville være rart, hvis her også var skønt at bo – for os alle; arbejder, bonde, barn og så videre. Det har været winther længe nok! 

Til sidst vil jeg blot sige, at skønt vi stadig er et lille parti, har vi formået at blive Danmarks største arbejderparti. Vi er her for alle arbejdere og ikke kun dem, der er så heldige, at have et arbejde – Enhedslisten har visionerne og energien, og vi stiller os gerne til rådighed for en ny Rebild Kommune. Vi er klar til at kæmpe for social retfærdighed og ægte medindflydelse og demokrati i Rebild, i Danmark, i Europa, ja i hele Verden sgu!

God 1. maj!

 

 

 

 

 

Kammerater!
1. maj - arbejdernes internationale kampdag - er blevet fejret gennem 111 år, og der har været mange sejre igennem disse år. I de første år kæmpede man for at få en 8 timers arbejdsdag - dvs en arbejdsuge på - kun - 48 timer. i 1919 - dvs efter 29 års kamp - lykkes det endelig at få arbejdsdagen ned på 8 timer. Og derefter blev der sået tvivl, om man faktisk skulle fortsætte med at afholde 1. maj. Men selvfølgelig var der mere at kæmpe for.
Og mange sejre er kommet siden - nu har vi 37 timers arbejdsuge, ferie med løn og - de fleste steder i forhold til den tid - ordnede arbejdsforhold.
Vi kan jo spørge os selv, om vi har vundet så mange sejre, at vi nu stopper med at afholde kampdag, men simpelthen blot fejrer 1. maj og fester med fadøl og røde pølser. Sådan har det også været i nogle år efterhånden, men jeg synes helt ærligt ikke, at vi har noget at feste for.
Mange af de rettigheder, der er blevet kæmpet for gennem årene er jo ved at blive taget fra os. Dagpengeperioden er blevet halveret, fradraget til fagforeningerne er blevet mindsket, der er indført tvangsaktivering, og regeringen vil have afskaffet efterlønnen og have udskudt pensionsalderen, og jeg kunne blive ved. Samtidig har vi - iflg 3F - mistet 170.000 arbejdspladser. Jeg vil ikke kalde dét noget at feste for.

Flere af de paroler som har været brugt 1. maj kan faktisk genbruges i år. Og bare rolig, jeg nævner ikke dem allesammen,
I 1948 var det "For frihed og socialisme og mod folkedemokratiets tvangsstyre". I år tænker jeg bl.a. på den øgede overvågning og de strengere straffe med fx knivloven og lømmelpakken.
Jeg tænker på, at vi lever i et samfund, hvor de finanssektorens grådighed har fået så meget magt, at det kører verden ned og rammer manden på gulvet.
Jeg tænker på de tvangsaktiveringer, som er blevet indført for at straffe de arbejdsløse for, at der ikke er noget arbejde

I 1949 var parolen "Frihed - fred - tryghed" -igen tænker jeg i år på overvågning, men jeg tænker også på de krige DK har deltaget i siden 2001.
Jeg tænker på den økonomiske tryghed - en tryghed, hvor man ikke behøver at gå fra hus og hjem, fordi der ikke er arbejdspladser, fordi dagpengeperioden er blevet halveret og fordi man er gift med en, der stadig har et arbejde og derfor skal man forsøges af sin partner. -Den såkaldte forsørgerpligt.

Lidt længere frem i tiden - i 1987 - var parolen "Ud med Schluter - for arbejderpolitik". I dag kan vi bare sige "ud med Løkke - for arbejderpolitik"!

Lars Løkke sagde i sin nytårstale, at han ville afskaffe efterlønnen. Derudover vil han hæve pensionsalderen. men det er jo også let at sige for en, som selv kan gå på pension som 60 årig og få omkring 600.000kr om året. Derudover aner han tydeligvis ikke, hvad det vil sige at have et hårdt fysisk arbejde. Tror I, at han har prøvet at stå på et stillads og udføre sit arbejde i frostvejr og med en bidende vind. Tror I, at han har prøvet at arbejde med hænderne over hovedet en hel dag for at sætte sprinklere op. Tror I, at han overhovedet aner, hvad det vil sige at have et fysisk hårdt og nedslidende arbejde gennem mange år. For det tror jeg ikke!

En mandlig 3Fer lever i gennemsnit 4 ½ år mindre end andre mænd i Danmark. Og samtidig er der også stor forskel i levetid alt efter hvor man bor i landet. I Søllerød og Gentofte på Nordsjælland bliver man i gennemsnit over 80 år, i Aalborg, Frederikshavn og Randers bliver man omkring 74-75 år. -Hvis Løkkes plan bliver gennemført, kan man om nogle år først trække sig fra arbejdsmarkedet, når man er 75 år. Selvfølgelig stiger gennemsnitslevealderen, men hvis man bor i det nordlige Jylland og er 3Fer, har man ikke en chance for at trække sig, inden man dør. Er der noget at feste for? Det synes jeg absolut ikke!

I November 2010 var der inkl. tvangsaktiverede 171.000 arbejdsløse. Hvorfor bliver der ikke skabt arbejdspladser? Vi har faldefærdige folkeskoler og andre offentlige bygninger, som trænger til at blive renoveret! Vi har et alt for højt CO2forbrug! Lad os få investeret i disse renoveringer, lad os få omstillet til bæredygtig energi og derved få skabt arbejdsplader! Når dét er sket, kan vi begynde at feste igen - men indtil da SKAL vi kæmpe mod forringelserne! God international kampdag!

Til top