Det populære løb vinterkarrusellen 2012 kommer til Strandby d. 3. marts 2012.
Start tider: Marathon kl 9 - ½ Marathon kl 11 & Rundeløbere på 1-2 runder kl 12
Der er planlagt en ca. 4.7 km lang rundstrækning med god variation. Der er tale om en speciel edition, som planlægges afsluttet med fællesspisning.
Distancer:
Der kan løbes både marathon, ½ marathon og rundeløb.
Prisen er kr. 100 kr for marathon, 75 kr for ½ marathon og 50 kr for rundeløb (max 3 runder) Der er diplom og medalje til alle, der gennemfører ½ eller hel marathon.
Tidstagning:
Man er selv ansvarlig for tidstagningen, dog vil der være to stopure, der viser den officielle tid. Der vil være opstillet tavle med skema til registrering af runder og sluttider. Sluttiden er man selv ansvarlig for at skrive på skemaet.
Start/mål:
Hovedindgangen til Strandby Hallen ved Strandby Skole, Skolevej , 9970 Strandby.
Bad/omklædning:
Der er bade- og omklædningsfaciliteter lige ved start/mål.
GRATIS bagage opbevaring (Det kan jeg se de rigtig store løb lokker med, så det vil jeg også:-) lige ved start/mål, hvor det er under opsyn.
Ruten:
Der løbes runder á godt 4.7 km.
Marathonløberne løber 9 runder.
½ marathonløberne løber 4 runder + en 2.3 km prolog. Der er tydelig skiltning hele vejen rundt. Ved proplogen er der en på cykel foran til at vise vej.
Depot:
Vand, energidrik, cola, kakaomælk, bananer, æbler, slik, peanuts, rosiner, chips, snøfler og hjemmebagt kage.
Dinner efter løbet:
Ca kl.13-13.30 vil der være dinner med en øl eller sodavand til.
Tilmelding:
Ved tilmelding skal man udfylde formularen som findes under punktet "Kontakt & Løbstilmelding" Der vil der nøje fremgå de oplysninger som der er brug for.
Når pengene er indbetalt og registreret vil ens navn være at finde på startlisten.
Som man kan se som link til venstre på siden.
Husk at angive navn på indbetalingen
Ved indbetaling accepterer man samtidig, at løbet løbes på eget ansvar. Hvis en deltager bliver forhindret i at deltage er der ikke krav på tilbagebetaling af startgebyr.
Tilmeldingsfrist den 29. februar 2012 af hensyn til planlægning af den efterfølgende dinner.