|
|
|
Åndehullet
Velkommen til Dit livs oases blog
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
Er at give op = opgive?05-03-2019 11:04
Når sygdom og pres gør det nødvendigt for dig at give op, hvordan føles det så? Føler du skam eller skyld over at trække stikket?
Alle andres velmenende råd kan få dig til at føle, du bare kan tage dig sammen og blive positiv… bare lige med et knips. Måske forsøger du over længere tid at få dit underskud til at se ud som overskud, hvilket blot trætter dig yderligere.
På et tidspunkt må du erkende, at du ikke kan give noget, du ikke har. Du må ganske enkelt spare sammen igen for at få noget at give af. En nedadgående helbredsmæssig spiral kan ikke vendes med et quick fix. Livet er en proces.
På et tidspunkt lander du et sted, hvor du tænker aha! Hvor du får dén indsigt, DU har brug for. Hvor du mærker, hvad der er rigtigt for dig. Måske er det at række ud og få andres hjælp. Måske er det at være i ro med dig selv, med hele dig, og mærke efter, hvad du mangler og ønsker for at få det liv, du virkelig gerne vil have. For DIG.
At give op er ikke nødvendigvis det samme som at opgive. Når du stopper op og passer på dig selv og mærker ind i dine egne behov, så ser du måske, at der er noget, du har brug for og lyst til at ændre.
Noget kan ikke ændres, ande Kropspanser efter traumer01-01-2019 12:00
Jeg er generelt meget analyserende og opsøger ny viden, hver gang jeg støder på nye udfordringer. Jeg har brug for at forstå, hvorfor jeg føler, mærker og fornemmer, som jeg gør.
Jeg ramte endnu en gang en barriere her fornyligt, da jeg startede på genoptræning af mit bækken og min ryg efter fald fra hest i foråret. Det er på papiret et forløb, som kan tilpasses alle, og som har en varierende og stigende intensitet i takt med, at træningen skrider frem uge for uge.
Allerede ved det indledende foredrag om forløbet sendte min krop alarmsignaler, men jeg valgte at overhøre dem, fordi jeg lever efter de små og positive skridts princip, og forløbet ville umiddelbart passe fint ind i det princip. Så jeg var med første gang – og overhørte min krops signaler, fordi jeg overbeviste mig selv om, at det kunne og burde jeg være med til.
Jeg vil gerne have det bedre og blive stærkere. Hvem vil ikke det? Jeg reagerede overraskende voldsomt på træningen, selv om jeg havde trænet meget forsigtigt under fysioterapeutens supervision. Jeg fik stærke smerter og migræne. Jeg gav det en chance mere gangen efter, men igen blev reaktionen voldsom i forhold til indsatsen, som endda var skruet betydeligt ned.
Jeg har arbejdet meget med selvhypnose og meditation for at f&ar Vil du blive til noget?18-12-2018 13:19
Det kan være et provokerende spørgsmål. Men har du ikke ofte fået spørgsmålet, hvad vil du blive til…? Eller hvad vil du være? Især som barn/ung. Stadig som voksen får du tit spørgsmålet: Hvad laver du så? Måske tænker du, om du overhovedet er blevet til noget.
Jeg vågnede en morgen med Kim Larsens tekst fra ”Køb bananer” i hovedet: ”Da drengen han var lille da sagde han tit åh daddy jeg skal drive det vidt jeg vil lære noget jeg vil bli' til noget.”
Vi ved, hvordan det endte for drengen… han kom også til at stå og sælge bananer. Men hvem definerer, om du er blevet til noget?? Er det ikke vigtigere at spørge om, HVEM er du, end HVAD er du?
Jeg er mange ting, jeg har mange uddannelser; bl.a. som erhvervssproglig korrespondent, BA og cand. mag. i international virksomhedskommunikation, hypnoterapeut og selvhypnoseunderviser. Er jeg blevet til noget? Hmmm… Jeg er min mands kone, jeg er mor til to voksne døtre, mormor til 2 piger… Er jeg blevet til noget?
Min drøm var en karriere i en marketingafdeling i en international virksomhed. Et trafikuheld satte en stopper for den drøm… og mange andre drømme. Men betyder det så, jeg ikke er blevet til noget? Jeg er jo bare blevet til noget andet. Det vigtigste har v&ael
Ren terapi – hvad hesten giver15-07-2018 17:11
Dyr er fantastiske væsner, som kan afspejle vores egen sindstilstand, og de kan i de fleste tilfælde ved deres blotte tilstedeværelse give noget ro. De dyr, vi som regel omgiver os med som katte, hunde og heste, har lært at læse os og samarbejde med os. Når vi selv giver os tid til at lære dem at kende og er nysgerrige, så kan vi fungere i harmoni med vores dyr.
Jeg har efter mange års og meget varierende genoptræning efter et trafikuheld fundet ud af, at ridning er den perfekte træningsform for mig. Både fysisk og mentalt. Her træner jeg min balance og min styrke, og jeg får motion alene ved hestens bevægelser – ikke ved udefrakommende pres. Intensiteten af træningen afhænger af, hvor meget jeg arbejder med øvelser på hesten. Om jeg lader mig transportere, eller om jeg styrer hesten. Det er en sund måde at træne på, for jeg kommer ud i frisk luft og får mere ilt og kan tage naturen ind og koble helt af. Det er en fornuftig måde at træne på, for jeg kan styre intensiteten afhængigt af min egen dagsform.
Jeg har slået til og købt min egen islænder, Fjóla, da jeg fik mulighed for det på gården, hvor jeg er kommet et stykke tid. Hun er et rigtigt fint match til mig. Der er god kemi mellem os, og hun er utroligt rolig, tålmodig og tilbyder si Hvordan tackles drømme, der går i stykker?16-04-2018 23:21 Jeg selv lægger afstand til skuffelser med sort humor. Det er min overlevelsesstrategi. Jeg vekslede en stor skuffelse til en aprilsnar. Der stod ikke en skøn lille hest i haven til min fødselsdag, som jeg skrev på min Facebookprofil. Det kunne der i realiteten godt have gjort. Men jeg fik en øjenåbner, da jeg prøvede ønskehesten af, for jeg røg af. Den var utrænet, og jeg var for svag, og så reagerede den ikke tilstrækkeligt på mine signaler. Så det var desværre ikke et godt match. Først i dagene efter mærkede jeg reelt, hvad der var sket.Jeg har haft chauffør på de sidste par uger og stavrer rundt med krykker. Jeg fik desværre en lille hjernerystelse, et ryk i nakken og slog min ene hofte og mit bækken slemt i faldet. Heldigvis er intet brækket, viste røntgen.Hesten er stadig en skøn hest med masser af muligheder. Jeg er bare ikke den rigtige til den. Der skal en stærk og skolet rytter til, som er i balance, og som kan give de helt rigtige og klare signaler. Det var en svær indsigt at sluge. Jeg var allerede ved at se min nye fremtid med egen hest igen. Luftballonen var lettet – nu håber jeg, den lander et sikkert sted.Jeg har i mange år været tvunget til at tage små skridt. Trods alt er jeg nået fremad i min egen proces. Jeg har mærket min krops begrænsninger, me Hvorfor føler vi, som vi gør?12-10-2017 14:38
Usynlige følelser
Mit ældste barnebarn, Mille, på 5 år blev forleden rigtigt vred på sin mor, da hun blev bedt om at klæde sig på, og tøjet åbenbart ikke var helt rigtigt.
Min datter spurgte hende, hvad hun blev så vred over, og mit barnebarn svarede: ”Man ved da ikke, hvorfor man føler, som man gør”.
Her har hun i grunden fat i noget meget vigtigt. Hvor kommer vores følelser fra?
Vi glemmer at mærke efter, og vores følelsessprog bliver hemmeligt eller usynligt, hvis vi ikke tillader os selv at mærke efter.
De emotionelle smerter som kedsomhed, vrede, kedafdethed, ensomhed og utilstrækkelighed udspringer af et behov eller ønske eller en lyst, som vi ikke får dækket.
Vi har brug for at vokse og udvikle os gennem udfordringer.
Vi har brug for at opleve retfærdighed og have værdi i vores liv, både ting og relationer.
Ikke mindst har vi brug for at føle os tilstrækkelige, at føle os gode nok.
I farten ved vi måske ikke lige, hvorfor vi føler, som vi gør i en given situation. Men vi kan godt finde ind til årsagen til følelsen ved at give den opmærksomhed og tid.
Derfra bliver det muligt at finde et godt svar på følelsen.
For når det Er du en ensom ulv?2 Kommentarer 05-10-2017 10:24
Har du valgt at sætte dig selv uden for flokken, eller er du blevet sat udenfor?
Det siges, du hyler med de ulve, du er blandt. Men hvis du ikke er med i flokken, kan det være nødvendigt at hyle alene.
Ensomhed er ofte tabu – især hvis den ikke er selvvalgt. Jeg vil gerne bryde tabuer. Det skal være muligt at tale om alt.
Jeg render og er lidt forkølet, og som stort set altid, når jeg bliver forkølet, så har jeg fået et forkølelsessår på min ene læbe, og det bryder i næsen.
Det fik mig til at huske tilbage til min skoletid, da jeg var omkring 12 år gammel. Det var december. Jeg var forkølet, men tog i skole alligevel.
Denne forkølelse gav sår helt ude på næsetippen og gjorde næsen skinnende rød og hævet med små, begyndende sår på.
I skolen blev jeg straks peget ud, da jeg dukkede op. Jeg havde dårligt sat cyklen fra mig i stativet og vendt mig om på vej ind i skolegården, før der lød et ”Der kommer Rudolf” fra én fra min klasse.
Jeg kan stadig lige mærke suget i maven; hvad det gjorde ved mig – ved den lille, unge pige, der blev singlet ud fra flokken som anderledes.
Der kom flere kommentarer omkring min næse i løbet af dagen. I timerne glem Opslidende at træffe beslutninger?29-09-2017 17:49
Synes du også, det er hårdt at træffe beslutninger – at vælge?
Føler du, at du får helt ondt i maven og bliver stresset af det?
Lige dér i rummet med alle mulige overvejelser for og imod er det allerhårdest.
Måske tænker du også på, hvad andre vil synes om dine valg og beslutninger.
Jeg er stødt på det med at skulle træffe vigtige beslutninger flere gange på det seneste.
Det har f.eks. været følelsesmæssigt hårdt at acceptere, at jeg ikke kan ride på den nye fjordhest, Anton, jeg havde fået lov prøve, efter Mia ikke kunne mere.
Jeg giver ikke let op. Men Anton er bygget anderledes og skal arbejdes med på en anden måde. Det er for hårdt for kroppen.
Jeg har givet det mange chancer, og jeg har vurderet for og imod, og hver eneste dag, jeg har trukket beslutningen ud, har det drænet mig for energi.
Nu er beslutningen truffet. Jeg har tilladt mig selv at mærke efter, hvad min krop fortæller mig.
Det er et stort skridt for mig. Jeg har i årevis overhørt min krops signaler, fordi der hele tiden var noget, jeg skulle lytte til – noget, der begrænsede mig.
Det er gået op for mig, at følelsen, som det her er knyttet op på, er noget med at være st Ville du også gerne kunne kontrollere dine følelser?23-09-2017 14:57
De svære følelser kan løbe af med dig.
Måske er du lige nu et sted i dit liv, hvor det ikke er rart at være?
Hvor skønt ville det ikke være at leve et liv, hvor du selv kontrollerer dine følelser og de smerter, de rummer?
Det kan være
- angst
- stress
- sårbarhed for skyld og skam
- kedafdethed
- ikke at kunne slå til og være god nok.
De fleste af de emotioner og følelser, du rummer i dag, er grundlagt meget tidligt i dit liv. Andre kan være påførte traumer senere i livet.
Forestil dig en fyldt gryde på et bål, hvor der hele tiden kommer noget mere brænde på bålet under den.
Selv om du lægger låg på, så vil låget pludselig ryge af og gryden koge over.
Det bål fodres bl.a. af bekymringer for fremtiden baseret på erindringer om fortiden.
Hvis ikke bålet holdes nede, dvs. at bekymringerne mindskes eller neutraliseres, så koger gryden over en dag.
Det er muligt at få et andet syn på og ikke mindst en anden følelse omkring situationer, du har oplevet.
Med hypnose er det utroligt kort tid, vi lige skal finde udløseren til angst eller stress, især set ift. et helt liv i en tilstand med angstsymptomer eller stress, og så kan vi neutralisere den u Sorg - sig noget!15-09-2017 13:43
Sorg er tabu - det vil jeg gerne være med til at bryde.
For 3 år siden var jeg med til at følge min mor ind i lyset og lade hende give slip på denne eksistens.
Det var nogle døgn med håb og derefter en indsigt i, at det ville være det mest barmhjertige, at hun fik fred.
Vores liv sammen var ikke en dans på roser. Men sorgen ramte hårdt alligevel.
Mange antog, jeg ikke tog det så tungt, netop pga. vores noget dysfunktionelle forhold. Men vi har kun én mor.
Jeg valgte selv at tie i lang tid. For det gjorde alle andre. Sorgen tog form og kom derefter til udtryk. Mest i mig selv og til mine allernærmeste.
Sorg er tabu... jeg vil gerne bryde tabuer. Så tal om sorgen. Sig noget ❤️
Nu er jeg bl.a. med tidens og selvhypnosens hjælp ved at finde fred med det, der var. Jeg giver mere og mere slip og finder de små, gode oplevelser frem, selv om det var dem, der var færrest af.
Sorg, tab af håb er erstattet af en form for forståelse, ja, endda tilgivelse.
Når vi står i sorgen er det ikke nemt selv at række ud til dem, der siger: "Sig til, hvis der er noget, vi kan hjælpe med." Det lærte jeg.
Nej, snak om det, der var. Tilbyd helt konkret at løse en opgave eller at lytte.
Kærlig hilsen Annette 1
2
3
4
5
>
|
|
|
|
|