Velkommen

Hej med dig

Dette er Det usagtes website, hvor du kan købe bogen, følge med i mine interviews og/eller læse kort om arbejdet med bogen.

 
 

Hvad er 'Det usagte'?

'Det Usagte' er en personlig beretning om den psykiske kamp med et kræftforløb samt tiden efterfølgende. Bogen er blot 54 sider lang og i kombination med dens grafiske design er den overskuelig og letlæselig for de fleste målgrupper. 

Det er en bog, der berører flere emner som: kræft, depression, ensomhed, selvmord, misbrug, cutting og mobning.
Det er en fortælling, som beskriver ovennævnte aspekter meget idybdegående, og dette gør den nem at relatere til som læser.
Formålet med 'Det usagte' er, at skabe fokus på tiden efter en kræftsygdom, samt at bryde tabuet og fordomme omkring depression, cutting, selvmordstanker osv. 
Da overlevelsesprocenten for kræftramte heldigvis stiger, stiger behovet for hjælp efter raskmeldingen også. Det håber jeg, at min bog kan være med til at skabe fokus omkring. 
 

Hvem er jeg?

Jeg hedder Trine Hapiach Christensen og er 25 år gammel. Jeg bor i København, men er født og opvokset i Dragør på Amager, hvilket handlingen i 'Det usagte' ligeledes centreres om. 
 
Som 10-årig fik jeg konstateret lymfe- og knoglekræft i 4. stadie. Efter helbredelsen fik jeg en masse psykiske eftervirkninger, som jeg beskriver i bogen. Disse eftervirkninger kulminerer i et selvmordsforsøg, da jeg var 15 år gammel. Efter dette forsøg begynder jeg så, at skrive bogen 'Det usagte' og jeg håber, at min fortælling kan hjælpe andre unge, som kan relatere til det, jeg har skrevet. 
Bogen startede jeg med at skrive, da jeg var 15 år gammel og udgav den som 18-årig.