Min egen erfaring med hund som allergikerJeg har selv allergi over for alle former for pelsdyr - ja, faktisk også dyr som elefanter og grise giver mig allergi. I mange år har jeg derfor udelukkende haft undulater og savnet efter pelsdyr har været stort.
For halvandet år siden (dvs. 2007) begyndte jeg mere nøje at undersøge mulighederne for at holde hund på trods af min allergi - læste artikler og googlede alt om emnet. Jeg korresponderede med andre allergikere, der levede fint med deres hunde.
Som forsøg besøgte jeg en Bichon Havanais-opdrætter, hvor alt tilsyneladende gik godt. Jeg fik ikke astma under besøget, men oplevede desværre at få hævelser på armene, der hvor hundene havde snust og slikket på mig. Endnu 8 måneder gik og min søster anskaffede hund. Det gav anledning til så megen misundelse fra min side, at jeg besluttede at gøre endnu et forsøg.
Jeg havde i forvejen lavet en liste over opdrættere, jeg syntes lød gode, og jeg ringede til Gitte fra
Kennel Netesminde og fik en aftale med hende om et besøg. Hun har stueopdræt af Coton de Tulear.
Besøget forløb godt, selvom jeg dårligt nok turde trække vejret. Jeg havde medbragt et tørklæde som jeg gned hundene med, og det sad jeg så med for mund og næse derhjemme de næste mange dage og lignede næsten en landevejsrøver. Astmaen udeblev, men jeg fik lidt "hundehoste", som jeg dog ikke tog medicin for.
Da hvalpekuldet var kommet til verden besøgte vi dem 3-4 gange den sidste måned, indtil vi kunne få den lille fyr med hjem, og det gik stadig fint bortset fra hundehosten.
Da Darcy flyttede ind måtte han ikke være i soveværelset, men den regel blev droppet, da han blev 4 måneder og pludselig blev meget ked af det om natten. Det har nu heller ikke gjort nogen forskel for mig, om han er inde i soveværelset eller uden for, for jeg er godt hævet over gulvhøjde, da vores seng er en hems. Jeg er dog nødt til at tage forebyggende astmamedicin næsten dagligt, fordi mine lunger ellers føles stoppede, og jeg kommer til at hoste, men bortset fra det mærker jeg ingen ændringer i min hverdag. Nu gør jeg, hvad lægen i årevis har bedt mig om: tager forebyggende medicin, og indtil videre holder det min astma i skak.
Om det er en allergisk reaktion i lungerne, der gør, at jeg må tage medicin, eller om det bare er fordi mine lunger er sarte over for ændringer, ved jeg ikke. Jeg reagerer også på tændte stearinlys, røg, stærke lugte mv., så jeg forestiller mig, at det er fordi, der er mere støv i huset nu med hund indendøre. Når min udeboende datter kommer hjem, og vi hygger i sofaen får jeg nemlig samme reaktion, og jeg tror ikke, jeg er allergisk over for min datter ;-)
Under alle omstændigheder giver det mig så stor en glæde i hverdagen at være hundeejer, at et pust astmamedicin er en lille pris at betale, og det gør jeg med glæde.
Siden jeg skrev ovenstående, er der sket den forandring, at min lille guldklump er blevet kastreret - det har forværret min allergi noget, men jeg kan stadig holde den i skak med medicin. Læs mere om dette under afsnittet om kastration.
