Allergi og hund / Lavallergene hunderacer

Hvilke hunderacer er bedst for en allergiker

"Allergivenlige" hunderacer
  Der er ingen hunderacer, der ikke kan fremprovokere en allergisk reaktion, men der er racer, der er nemmere at leve sammen med som allergiker end andre.
Hvis man - som jeg - reagerer overfor dyrets hudskæl, så skal man vælge en hunderace uden underuld. De har nemlig en mere fedtet hud, som dermed "holder på" skællene, så det ikke flyver rundt med allergener. Det er dog ikke alle hunde uden underuld, der udskiller fedt på huden - Papillon/Phalene gør f.eks. ikke, og jeg tror heller ikke Yorkshire Terrier gør.
Hvis man ikke kan tåle hundehår er en hund uden underuld også at foretrække, da den ikke fælder forår og efterår. Bedst er selvfølgelig en hårløs, hvis det kun er hårene, man reagerer på.
 
Til gruppen af hunde uden underuld hører bl.a. den amerikanske præsident Obamas hund, en Portugisisk Vandhund.
 
Listen over hunde uden underuld samt hårløse er:
 
Bichon Havanais - har sparsom underuld eller ingen
Xoloitzcuintle - også kaldet Mexicansk hårløs
Jeg har selv haft pudel som barn, og mine svigerforældre havde en Yorkshire Terrier, som jeg heller ikke reagerede på. Man er dog nødt til at besøge opdrætteren mange gange og afprøve, om man reagerer - det er forskelligt fra person til person, hvilken hunderace man som allergiker kan tåle, om nogen. Jeg læste engang en artikel om Githa Nørby - hun har også allergi overfor hunde, men kan tåle Afgansk Mynde. Det er vist også en race uden underuld uden at det dog fremgår af racestandarten...

Derudover er der de såkaldte "designerhunde" som f.eks. Labradoodle og Goldendoodle, som er labrador og golden retriever blandet med bl.a. Pudel. Racerne er opstået ud af et behov for at få en blindehund, der kan tåles af allergikere. Det er særlige racer, så det er ikke noget, man selv lige skal eksperimentere med.
Læs mere om disse og andre Pudelblandinger her: Pudelblandinger
Eva Minamishima