MindfulnessVærktøjer for Livet ♥ "Ro i krop og sind = ro i handlinger"
Mindfulness er et Bad for sindet.
Mindfulness kan betrages som en Time In.
Mindfulness betyder at være bevidst tilstede i nuet.
At være opmærksom på og opleve sin krop, følelser, og tanker som de er.
Være nærværende, vågen og bevidst tilstede med øjeblikket som det er lige nu - uden at dømme og vurdere.
Bringe accept til det der er, dine følelser og tanker, og dermed åbne op istedet for at lukke, og se tanker som blot tanker og ikke nødvendigvis som hele virkeligheden, hele dig - derved mister de noget af magten over dig.
Med mindfulness sanser og oplever du NUet - fremfor at drives ind i tænkning, hvor du ikke er tilstede nu, men befinder dig i fortid, fremtid og sammen med din ofte indre kritiske stemme.
Mindfulness kan læres gennem forskellige opmærksomhedsøvelser via sanser, åndedræt og kropsøvelser.
Mindfulness beroliger nervesystemet og bringer ro til krop og sind, så du netop får mulighed for at komme i balance, mærke og lære dig selv bedre at kende.
Mindfulness skal trænes og øves som alt andet, derfor kan det være godt at tilmelde sig et hold for at komme godt igang.
hvorfor er mindfulness så godt?
Der er mange positive sider ved at lære mindfulness og meditation.
Mediterende har vidst det og mærket det på egen krop, og videnskabens beviser for de positive effekter af mindfulness er rigtig interessante. Mindfulness er ikke bare en lys ide, men 30 års veldokumenteret forskning, har slået mindfulness fast som en effektiv metode. Jon Kabat-Zinn, pioner og ildsjæl indenfor forskning og mindfulness - se klip med ham her om mindfulness i undervisningen.
Det er videnskabeligt bevist, at jævnlig mindfulness træning bl.a kan:
reducere stress reducere betændelsestilstande forbedre kroppens evne til restitution sænke blodtrykket forbedre søvn lindre smerter mindske uro og frygt øge koncentration skabe øget aktivitet i hjernen og samarbejde mellem områder i hjernen. skabe positive ændringer i hjernen, bl.a. øget aktivitetet i området for glæde, nysgerrighed, optimisme øge området i hjernen der har med indlæring og hukommelse at gøre, samt mindske området for frygt, stress og uro. beskytte og styrke DNA og immunforsvar
Mindfulness er ikke en lykkepille, mere en ny og sundere måde at forholde sig til livet på. En måde der føre til, at du i højere grad kan rumme dig selv - og andre.
Ved at rette opmærksomheden indad, kende dit indre barometer og blive mere selvbevidst - øger du muligheden for at opdage dine unikke kvaliteter og ressourcer, tage ejerskab af dit liv og navigere i retning af et godt liv - for dig!
Mindfulness for Børn og Unge
Efter mange år som pædagog, var det et naturligt valg også at specialisere mig i Mindfulness for Børn og Unge.
Såvel som i mit private som i mit arbejdsliv oplevede jeg, hvordan det ikke kun var de voksne der blev overstimuleret af ofte alt for stress fyldte miljøer - også børnene blev udsat for mange påvirkninger, krav og meget lidt rum til fordybelse og nærvær.
I mit arbejde som life-coach og healer, har jeg mødt flere unge, som oplever det svært med høje indre og ydre krav og forventninger, føler sig nedtrykte, pressede, har stress og nogle gange også depressioner. Flere af de unge har været ekstra sensitive, og det kan derfor være en stor udfordring at være meget i stressfyldte og resultatorienterede miljøer. Når man er meget sensitiv og tager meget ind - er det vigtigt at kende til værktøjer, der giver ro, pauser og måder at passer rigtig godt på sig selv. Nyeste undersøgelser viser desværre en stigende tendens til stress blandt unge - hver tredje pige i gymnasiet føler sig stresset.
I mit arbejde som pædagog måtte jeg til sidst spørge mig selv "om jeg var med til at opdrage endnu en generation til et liv med for meget stress" ?
Og kunne jeg på nogen måde bidrage til at forebygge denne udvikling? Det kunne være spændende!
Vi er i en tid, hvor vi erkender, at sundhed er mere end løbeture og gulerødder, og det at skabe et godt liv og bidrage til en bedre verden kræver mere end faglige kundskaber og gode karakterer. Læs om "Kreativ Social Innovation" HER Værktøjer for Livet - Online Mindfulness forløb for forælder og barn smugkig HER
Her kommer mindfulness ind som et godt redskab. Jeg har i mange år selv praktiseret mindfulness meditation, og i de senere par år har jeg taget:
mindfulness instruktør uddannelse kurser i mindfulness for børn lavet flere mindfulness forløb for børn - med fokus på sanser, krop, opmærksomhed, historiefortælling, fantasi/visualisering, heartfulness. efteruddannelse i hvordan man "bringer mindfulness ind i undervisningen" - baseret på den nyeste viden i.f.t. Mindfulness, børn og unge fra www.mindfulschools.org
Jeg tilbyder mindfulness privat på små hold for både unge samt for børn & forældre. Jeg tilbyder mindfulness forløb for børn og unge på skoler og institutioner.
Læs mere/se links om "Hvorfor mindfulness er særligt godt for børn og unge" og se videoeklip om "børn og mindfulness" HER
Heartfulness
Når man taler om mindfulness er det oplagt også at tale om heartfulness.
Det er værd at vide, at det asiatiske ord for sind og hjerte er det samme. Når mindfulness for en del handler om at stabilisere og træne opmærksomheden, så handler heartfulness om den særlige kvalitet der er i opmærksomheden. Om holdningen. En kvalitet af væren og åbenhed, det at mærke sig selv og dyrke venlighed overfor sig selv og andre.
Nyere forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem hjerte og hjerne. Ro og balance i nervesystemet, påvirker hjerterytmens regelmæssighed, hvilket har stor indflydelse på balancen i kroppens øvrige systemer.
Hjertets elektromagnetiske felt er op til 5000 gange stærkere end hjernens. Hjertet opfanger altså signaler meget hurtigere end hjernen, og sender signaler meget stærkere afsted.
Som mindfulness instruktør, coach og healer ved jeg hvor vigtig det er, at jeg er bevidst opmærksom på og tager ansvar for min egen indre tilstand - jeg/vi "transmitter" hele tiden vores indre tilstand til verden omkring os ♥
Fordi Alt starter indefra ♥
Sundhed og trivsel er mere end løbeture og gulerødder
Balance i krop, psyke og sjæl ♥
|
|
YOUTUBE:
SE 15 MIN. GRATIS
ONLINE MINDFULNESS FOR
BØRN & FORÆLDRE

"Mindfulness for forældre og barn"
YOUTUBE:
|
|