Denne brune habanero plante hører til i den meget stærke ende af chiliplante familien. Dens frugter er en smule stærkere end den Røde Habanero. Smagen er helt fantastisk trods den stærke smag, smager den af en rund blanding af kaffe, passionsfrugt og chokolade. Ligesom de andre Habanero slægtninger har den brug for meget varme og lys, og dens frugter er er ca. 100 - 120+ dage om at komme, og bør derfor også plantes tidligt.
Frugterne er ca. 3-4 cm. og "foldede" som er kendetegnende for Habañerotypen.
Styrke på Scoville-skalaen: 400.000 - 500.000
Oprindelse: Jamaica
Vi har 1 Chocolate Habañero plante. Den er beskåret mange gange, for at få den robust og busket, og den gror fint og har flotte store blanke blade.