18/7 - A dream comes true: Dobbelt Europamester
Jeg niver mig i armen..
- Men uanset hvor hårdt jeg niver, vågner jeg ikke fra drømmen! Den er god nok. Cassidy og jeg hjemvendte i går til Danmark, som dobbelte europamestre. HOLD da op en oplevelse. Jeg bliver nødt til at skrive det hele lidt kronologisk, ellers mister jeg hoved og hale på det hele ;-)
Første individuelle konkurrence løb af stablen lørdag, hvor jeg skulle starte som 4. Sidste equipage. Efter holdkonkurrencens succes, var jeg noget spændt på at se, om det kunne lade sig gøre, at komme i den absolutte top igen. Cassidy virkede super god på opvarmningen, og vi holdte os til samme taktik som vi har gjort siden CDI stævnet i England; skridte, skridte, skridte 5 min. inden jeg skal på banen, for at få ham til at slappe af.

Den store skærm som Cassidy var knap så tilfreds med..
Og det virkede super! Rundt om banen, var han i dag noget mere afslappet end under torsdagens konkurrence, hvilket betød at jeg kunne trykke en smule mere, da jeg første satte frem i trav. Traven flød virkelig godt synes jeg, og i dag kunne jeg få lidt mere fut i ham i øgningerne, uden at jeg følte han ville eksplodere.

Skridten var en lille smule på tæerne i dag, hvilket betød at vi også ’kun’ fik et enkelt 9-tal. Hvad vi ikke fik i skridt, hentede vi så i galoppen. Han er virkelig blevet fin i galoppen efterhånden som han er blevet stærkere. Vi fik super piruetter som blev belønnet med mange 8.5 taller og et 9-tal. Derudover næsten ingen karakterer under 8, hvilket betød, at da jeg vendte mig om for at se hvad der stod på tavlen, viste den 78.8%!! Wauw en procent, det var da vanvittigt!

Runes og min reaktion da pointene kommer op på tavlen bag mig på vej ud fra banen, juhuuuu :D
Dette var nok til en sejr, med 1.8% ned til sølvet. JUHUUUU Europamester 2012. Hold da op et øjeblik, det var vildt. Først var jeg naturligvis virkelig glad, men tror ikke helt det gik op for mig, før jeg stod på skamlen og den danske nationalmelodi blev spillet mens flaget gik til tops. Det var virkelig en drøm der blev til virkelighed J Det blev naturligvis fejret om aftenen, men fokus var samtidig rettet mod søndagens finale i kür, hvor jeg var 2. sidste rytter på banen.

Rune, Cassy og jeg på vej til præmieoverrækkelse.

Skønne fantastiske Cassidy med sin første EM-guld medalje!
I finale klassen (Verdensrekort i PGS Kür) havde jeg start 15.15 efter tyske Sanneke Rothenberger. I dag var han knap så kæk på opvarmningen, så jeg regnede med, at jeg kunne trykke endnu mere til igen i dag når jeg først gik på banen. Og ganske rigtigt – da jeg skridtede ned ad langsiden mod den ’farlige’ storskærm, var der næsten ingen reaktion fra ham, og jeg kunne trygt vende om, og give startsignal til musikken.

Cassidy under galopøgning :-)

Traven blev i dag flot og udtryksfuld, og her var blot to karakterer på 7.5, ellers var alt 8 eller derover. Nøjagtigt det samme var gældende i galoppen, hvor jeg her også hentede en håndfuld 9-taller. Musikken passede perfekt, og ja – jeg elsker bare denne kür og det tror jeg kan ses!
Karaktererne blev for musikken: 8.5, 9, 9.5, 10 og 10.
Dette betød at jeg kunstnerisk endte med: 88%, 88%, 89%, 91% og 85%.
Tekniske værdier: 81.7%, 78.7%, 81%, 84% og 82.7%.

Far, Cassy og jeg på vej ind for at få vores 2. guldmedalje.
En samlet score og personlig rekord på 84,9% og dermed kunne Cassidy og jeg kalde os dobbelte Europamestre 2012 :D Det er bare helt vanvittigt. Med sejren lagde vi en afstand på 6% til nr. 2, hvilket jeg synes er ret så vildt. Hold op vi er stolte af vores lille stjerne Cassidy :D I skrivende stund sidder jeg i bilen på den tyske motorvej, og selvom det er kedeligt, er det svært at få armene ned, når man sidder og kigger på 2 guldmedaljer og en enkelt sølv! Det må være karrierens hidtidige absolutte højdepunkt.


13/7 - SØLV til DK, indv. 1. plads
Igår red de to sidste danskere; Nanna Merrald og jeg selv. Nanna leverede et vildt flot og stabilt program, med flotte highlights som bl.a. flotte fritraver som også blev belønnet med mange 8-taller. De endte på 73% og en foreløbig førring.
Det betød at vi nu havde en fod indenfor på medaljerækkerne; foreløbig på bronze. Tyske Charlott Schürmann red 74% og indtog førringen og bragte Tyskland endnu mere i front.
Jeg selv red på banen 16.54 og Cassidy var spændt som en flitsbue da jeg red ned ad langsiden mod skærmen. Heldigvis fik jeg ham til at gå forbi, trods det han hellere ville den stikmodsatte vej. Vi fik udnyttet tiden fint, og jeg red op ad midten i det sekundt de 45 sek. var gået. Da jeg stod i paraden, synes jeg godt nok han var noget klar, næsten for klar, men han blev heldigvis hos mig under programmet. Traven flød virkelig fint, og det var egentlig kun i skridten der var spændinger, hvor dommerne også slog ned.

Smukke Cassidy. Foto: ©Pája Hašková

Billede af vores sølv-hold. Fra venstre: Nanna, Rikke, Cathrine og Andreas.
Foto: ©Torben Merrald
Galoppen var også fin, og vi fik flotte serier og en suepr pio. til højre. Vi kunne hilse af efter en meget veloverstået tur, og jeg var super tilfreds. Det gjorde kun det hele bedre da tavlen viste over 76%!! Hold da op!! Personlig rekord og en procent der førte til en sejr i klassen. Helt vildt :D

1) Cassidy tager en lur hertil morgen, 2) Hygge om aftenen, 3) Gitte er sin egen reklame søjle ;) og 4) Cassy og Gitte slås om hekste kosten.
Det er første gang Cassidy og jeg slår de aller stærkeste tyskere, så vi er bare helt vildt stolte!
I dag har vi trænet almindeligt, hvilket jeg synes gik fint. Imorgen skal vi på 17.02, så kryds fingre for os.
11/7 - DKs første equipager har redet
Så har Danmarks to første equipager været på banen. Første rytter var Andreas Kragekjær som virkelig leverede et flot ridt. Super, super stabilt med flotte serier. Han endte på super flotte 69%, hvilket førte til en 5. plads i klassen efter 2 hollændere og tyskere. SÅ var vi godt startet!
Anden equipage var Rikke Lindberg på hendes dejlige Rigoletto. Parret så virkelig ud til at være i storform rundt om banen, men allerede tidligt i programmet blev Rigoletto bange for den store tavle som står meget tæt på banen. Rigtig ærgerligt da det var tydeligt via. following scores, at dommerne var mere end villige til at belønne equipagen med flere 8-taller. Der var flere øvelser som øgninger og versader, hvor parret scorede flotte karakterer. Vi håber de får en bedre tur på banen i den induviduelle konkurrence.
Pt. ligger Danmark nr. 6 i holdkonkurrencen, så der er ikke umiddelbart medaljer i sigte. Men det skal jo tages i betragtning, at det kun er de tre bedste equipager der tælles med - så vi må håbe at Nanna og jeg, kan hjælpe til med, at få redet gode procenter hjem imorgen. Kryds fingre for os!
Jeg har væretu de og ride Cassidy til almindelig træning idag, og jeg synes virkelig at han ramte en god form idag! Super super dejligt :-)
Vi skal ride 16.45 ca. imorgen, så vi krydser fingre for, at han er kommet sig over skrækken over storskærmen.
10/7 - Inmarch og ridetur
Så har vi været til inmarch, og alt gik fint. Derudover har jeg redet Cassidy første gang med Rune, og det gik også okaj. Han var stadig mærket efter den dumme tur på banen imorges. Desværre får vi IKKE lov til at komme ind igen - helt vildt uproffesionelt og smadder ærgerligt, at han har fået sådan en skidt oplevelse på banen. Håber han klarer den.
Jeg skal ride som nr. 4, altså sidste danske equipage, lige før Tysklands bedste rytter Sanneke Rothenberger - torsdag. Og imorgen skal Danmarks to første equipager ride, så vi krydser fingre for, at det går som det skal.

Gitte har rettet Cassidy været rettet flere gange, og han virker til at være helt ok. Deruover har hun også rettet mig, og det var bare perfekt at få mulighed for, også at rette min egen opstilling. Man må sige hun tager fat ;-) Super dejligt at have hende med!
Hertil aften har Cassidy også brugt sin lille Back On Track hat, her er et lille billede ;-)

10/7 - Alle danskere gennem dyrlægetjek
Så har vi alle danskere gennem dyrlægetjekket. Der var ingen problemer med nogle af de danske heste, så det var dejligt. Vi er lige kørt til hotellet for at få lidt frokost, og på vejen så vi en lastbil fra Hvide Rusland ankom, HOLD da op det er sent, de skal i dyrlægetjek om 30 min. efter 4 dages kørsel ;)
Billedet af fluesprayen kræver en forklaring - vi har ikke måttet bruge noget de sidste dage, fordi FEI ikke har givet besked på hvad vi måtte bruge og ikke måtte - så NU fandt vi endelig én, så den skulle da lige på hjemmesiden.

Cassidy og jeg ved dyrlægetjek, fra ride turen igår og den omdiskuterede fluespray.
Tidligere idag var vi på konkurrencebanen, og Cassidy var ved at falde om af skræk. Storskærmen var først tændt med en video af en hest, og det kunne han slet ikke. Super ærgerligt at de er så uprofessionelle at banen ikke er klar med det rigtige på skærmen. Jeg skal på banen imorgen tidlig og torsdag morgen, bare for at kunne få ham rundt - rigtig, rigtig ærgerligt :-(
Senere idag skal vi træne, sammen med Rune som er ankommet til Schweiz. Håber vi får en god tur, så vi kan få rystet den tidligere dårlige tur af os.
9/7 - God første ridetur
Så har vi haft første træning her i det Schweisiske. Vejret er stadig fantastisk, og vi fik en god ridetur imorges på en meget frisk Cassidy :-) Vi er stadig eneste dansker i stalden, så nu håber vi snart at de andre kommer, inden den anden halvdel af stalden (hollænderne) overtager for meget! Hvad jeg ved af, så kommer resten af flokken her ved 13-14 tiden, og så får vi lidt staldkammerater.
Pt. sidder vi hotellet og får lidt frokost, og skal ud til ham senere igen, hvor Gitte skal se på Cassidy igen. Derudover skal har hun også taget briks med til rytterne, så jeg skal selv rettes lidt senere, så alt er fit for fight.
Senere i aften er planen, at vi skal ud og skridte en god tur.
Cassidy får magnet/massagedækken inden rideturen

Gitte & Cassidy, og vores fine nye ting fra Anna Scarpati inde fra Horse House :-)
8/7 - Vel ankommet i Bern
Efter en lille mellemlanding på Rothenbergers fantastiske sted, tog vi imorges kl 7 afsted mod Bern. Han havde fået en rigtig god nats søvn, og virkede til at være frisk på, at tage den sidste del af køreturen.

Cassidy i den store boks hos Rothenberger, hans kaninvenner i stalden og sidste billede fra vores dejlige faste stald i Bern.
Vi ankom til Bern omkring kl 14, til dejlige faste stalde med rigtig godt klima. Det er bare super lækkert at komme ind og stå, fremfor at skulle lide under varmen i teltstalde. Indtil videre er det næsten kun tyskerne og så Cassidy og jeg der er kommet. Det betyder han står alene i stalden i nat, men vi er først kørt fra ham kl 23, og er derude igen lidt i 7, så vi håber han klarer den - han lader i hvert fald ikke til at være påvirket. Vi har været ude og gå mange ture idag, bare for at få gang i benene, og han virker super frisk. Min massør og behandler Gitte Søby er også ankommet idag, og har gået ham igennem efter en lang køretur. Han virker dog til at være klar hurtigt igen, og vi skal ride imorgen tidlig :-)
Hotellet er fint, og åh hvor er det rart at komme i 'rigtigt' bad, fremfor campingvognbad ;-) Vi var ude og få lidt mad til aften, men det var dog bestemt ikke noget at råbe hurra for - så imorgen prøver vi at gøre det bedre.
Opdatering følger naturligvis! Herunder et billede af Cassidy i sin faste boks i stalden i Bern..

7/7 - Godt på vej...
Så er vi godt på vej til Schweiz. Imorges kl. 7 kørte vi fra Atterupgaard. Færgeturen gik fint, selvom Cassidy vist savner Aithon som transport kammerat. De har det normalt virkelig hyggeligt sammen på de længere transportture, men denne gang måtte jeg jo kune have en hest med – så Cassidy står rigtig fint, men keder sig nok lidt :) Vi er netop landet på hotellet lidt udenfor Bad Homburg. Familien Rothenberger har været så sød, at indlogere Cassidy i deres stald, så kan står meget fint natten over.
I morgen tidlig kører vi af sted mod den Schweiziske grænse, hvor vi regner med at følges med Rothenberger, og ankomme omkring middag.
Dyrlæge tjek er tirsdag, så vi har mandag, tirsdag og måske onsdag at træne i, før konkurrencen begynder. Hold konkurrencen starter onsdag, men det er kun de to første equipager der skal på her, imens de to sidste skal ride torsdag.
Rune og mor ankommer tirsdag, så der skal vi se at få formkurven op på absolut max. Der skal nok komme opdateringer, da jeg jo er på hotel og ikke i campingvogn som sædvanligt.
Artikkel på Rothenbergers hjemmeside
Vores lille hotel, Cassidy på færgen og foran Rothenbergers stald :-)