Freyja er en 10 årrig gammel hoppe, efter Pytur fra Glæsibæ. Min far købte hende til hans 3 piger og børnebørnene. Det er dog mest mig som rider hende. Vi er kommet langt med ridningen siden vi fik hende, og hun er nu en helt anden hest. Jeg elsker arbejdet med hende, og en ridetur i skoven er medicin for sjælen. Tiden går stærkt når man er sammen med hende, og der går let 4-5 timer, hvis jeg "bare skal en tur i stalden".
Freyja var lige blevet tilredet da vi fik hende, og hun var tynd og udslidt. Der gik dog ikke længe før i fik hende på højkant, og der gik ikke længe før hun nød opmærksomheden. I dag er hun et værre nussehoved, og må jo nok indrømme at hun også bliver forkælet noget... Hun er en god ven, og vi har udviklet en god forståelse for hinanden. Jeg kender hende efterhånden ind og ud, og hun kender mig.
Der er ikke noget bedre end når man kommer ud på folden for at hente hende, ser man en glad hest, med fremadrettede ører. Og er man trist en dag, er gården det rigtige sted at tage hen...
Jeg er nu begyndt at træne Freyja i tölt, og det går fremad. Hun er ekstremt pasagtig, men hun han nu efter en god opvarmning gå en langsom tölt. Hun mangler dog stadig ballancen, for at kunne blive i den, så hun falder nemt i pas eller trav efter et stykke tid. men som man siger... øvelse gør mester, så vi træner bare videre.
Når man føler en klokkeren tölt, ved man hvorfor det lige netop blev den islandske hest!
- Livet er en fest - rid islandsk hest!
Manen er stor, busket og vild,
Sindet er dejligt krydret med ild.
Unik er dens gang,
Den danser til sang.
Trav, tölt, pas og galop,
De magiske fem er helt i top.
Bjerge og vind stopper den ej,
Den lille hest er modig og sej.
En sand lille kæmpe når den er bedst,
Det kan kun være den islandske hest!
H. Molberg
