Molertransport gennem Bjergby ?????

02-01-2012 23:38

Kom til offentligt møde om Damolins planer om molertransport fra Stærhøj.
Damolin planlægger at indvinde ca. 20 læs 3 dage om ugen. Dette kan betyde 1 lastbil gennem Bjergby ca. hvert 12 min.

 
Kommunens indkaldelse:
Indvinding af moler på et ca. 6,7 ha stort areal ved Stærhøj
Indkaldelse af forslag og bemærkninger

Damolin A/S ønsker tilladelse til molerindvinding på matriklerne 1b Klitgård, Sundby, 2a og 12a Fårtoft By, Sundby.

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 28. november 2011 afgjort, at dette kræver et tillæg til kommuneplanen med en VVMredegørelse(Vurdering af Virkningen på Miljøet).

I VVM-redegørelsen beskrives, hvordan molerindvinding vil påvirke omgivelserne, bl.a. vil virkningen på landskab, trafik og støj blive vurderet. Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse forventes offentliggjort forår/sommer 2012.

Damolin A/S ønsker i perioden 2012-2032, at indvinde op til 75.000 m3 pr. år moler på det ca. 6,7 ha store areal, som er vist på kortet. Det indvundne moler køres på lastbiler til Damolins Molerværk, Skarrehagevej 24, hvor det forarbejdes. På kortet er vist arealerne, hvor molerindvinding skal foregå (markeret med sort streg) og mulige til- og frakørselsveje (markeret med stiplet sort linje).

Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at indvinding er VVM-pligtig, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV senest den 2. januar 2012.

I en VVM-sag skal alle med interesse i sagen høres, og Kommunalbestyrelsen indkalder hermed bemærkninger fra offentligheden.

Derudover indbydes til offentligt møde Torsdag den 12. januar 2012, kl. 19.00 i Bjergby Forsamlingshus.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Morsø kommune, Michael Dickenson, tlf. 9970 7064. Forslag, idéer og bemærkninger skal indsendes inden den 3. februar 2012 til:
Morsø kommune, Natur og Miljø
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing M.
Eller mail: naturogmiljo@morsoe.dk


Kategori: Generelt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Bjergby og omegn, Mors