Langs kystlinien på Nordmors hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet.
De unikke molerforekomster forarbejdes til højisolerings- og brandsikringsmaterialer samt kattegrus og eksporteres til alle verdensdele.
Den mest imponerende kystprofil i hele Limfjorden ligger på nordmors. Med 61 mester i højden og meget fine adgangsforhold er den også den meste besøgte Molerklint. Med mørke bånd af vulkansk aske er tegnet øens dramatiske geologiske historie, der går mere end 55 millioner år tilbage. Og fra den tid finder både fag- og menigmand til stadighed flotte forstenede dyr og planter.
Mange af fundene kan ses på det nærliggende Molermuseum. Hvert år strømmer tusindvis af mennesker hertil for at se det imponerende skue, Hanklit er.
Udsigten fra Hanklit
Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at grave efter fund eller kløve sten i klinten.
Fra P-pladsen kan man vælge at gå op på den stejle klint; for at nyde udsigten, eller gå langs med klinten. Ved ekstrem højvande og hård vestenvind kan foden af klinten være under vand så det ikke er muligt at færdes på stranden. Dette er som reglen kun tilfældet i vinter halvåret.
Læs mere om hvordan Hanklit er opstået og hvad man kan se på Hanklit
Folder om Hanklit
Besøg Moler museet her