Nej tak!
 
..siger os studerende på Danner, til et campus i Hillerød.
 
Dannerseminariet er et lille og rummeligt seminarium, som ligger i et det historiske og smukke Jægerspris, som er et yderområde i Nordsjælland, hvor den offentlige transport ud af lokalområdet og til fx Hillerød er både meget tidskrævende og økonomisk belastende.  
 
Det giver mange, som ellers ikke ville have muligheden, en chance for at få en uddannelse. Fordi at det rent praktisk og økonomisk kan indpasses i deres hverdag.
Måske har de børn?
Måske er de nødt til at arbejde sideløbende med deres studie? Måske kommer de længere væk fra og har bosat sig på vores meget billige kollegie, som er det eneste der økonomisk kan lade sig gøre for dem.
Der kan være mange grunde til, at Danner er deres eneste mulighed for at få en uddannelse.
Desuden ligger gennemsnitsalderen for de studerende på Danner på et godt stykke over de 30 år, hvilket er højere end andre steder.  
 
At Danner er et lille seminarium med 500 studerende, ser vi som en stor styrke.
Her ses og gribes de studerende, som løbende og ubemærket ville falde fra på stort uddannelsessted og de tætte bånd og relationer som skabes på Danner er bestemt også med til at fastholde de studerende i dette smukke og helt idellle uddannelsesmiljø.
Der er plads til forskellighed og mange muligheder, for at tage sin uddannelse, så både hverdag og økonomi kan hænge sammen.
F.esk. udbyder danner flere netuddannelser. som man ikke kan tilbyde andre steder.
Det er blandt andet kommet rigtig mange færinger og grønlændere til gode, som har endelig har kunne få deres drømmeuddannelse.
Vi har også studerende fra Hillerød, som har valgt at tage den lange vej, fordi de af forskellige grunde ikke ville eller har kunne trives på Hillerød Seminarium.
 
Sidst, men ikke mindst finder vi det ærgeligt, at den fantastiske og banebrydende historie for uddannelse inde for børneomsorg og pædagogik, som er knyttet til Jægerspris, Jægerspris slot og Danner Seminariet skal slutte her.
Det vil også i høj grad påvirke lokalområdet, for Dannerseminariet er hjertet i Jægerspris
 
Det er urimeligt at forvente sådan en livsomlægning, som mange af de studerende vil være nødt til at fortage, for at kunne fortsætte uddannelsen og vi frygter og forudser, at mange på grund af sammenlægningen og flytningen til Hillerød, vil blive tvunget til, at stoppe deres uddannelse, fordi at det ganske enkelt vil blive umuligt at fortsætte.
 
 
 
 
 
 
støt danner