Kaalund slægten har i tidligere tider fostret mange præster og bønder, mens en nu uddød gren af slægten har været adelig.
Kaalund navnet stammer fra de to første stavelser i bynavnet Kalundborg, Jens Sørensen, provst og medlem af stænderforsamlingen tog i 1654 navnet Kaalund.
I indledningen til slægten Kaalunds stamtavle i Adelsårbogen 1908 hedder det, "Af den gamle præsteslægt Kaalund, der havde taget navn efter sin hjemstavn, byen Kalundborg, blev konferens-, etats-, justits- og kancelliråd Hans Vilhelm Kaalund 6. april 1731 ophøjet i den adelige stand med følgende våben: Skjoldet firdelt af rødt og blåt med sølv-hjerteskjold, hvori et rødt tårn, i 1. og 4. felt en halv opspringende hvid ulv, 2. og 3. felt en guld-ørnelår, på den kronede hjelm en halv opspringende hvid ulv. Efter han 1735 var død uden at efterlade sig afkom, blev han brodersøns søn, sekondmajor ved langelandske gevorbne regiment til fods Hans Vilhelm Kaalund adlet 21. november 1766 med samme våben, men også denne adelige slægt er nu uddød, nemlig 27. maj 1899 med premierløjtnant Carl Henrik Kaalund". Carl Henrik var storebror til digteren Hans Vilhelm Kaalund.