Giv dine køkkenskabe nyt look med folie

11-03-2012 12:00
Er pengene lidt små her under finanskrisen - så giv dit køkken nyt look med folie og undgå en stor udskrivning til et helt nyt køkken.
 
 
 
Virkelig grimme skabe og herunder også køkkenskabe kan ødelægge hele indretningen og strukturen i hjemmet.
 
Det er ikke til at camouflere med hverken nye billeder på væggene, nyt sofabord eller andet almindelig ændring i indretningen.

Den øvrige del af indretningen i hjemmet kan være i top, men selvom der står en kæmpe buket blomster på designerbordet, der matcher sofapudernes farver, falder det hele til jorden, hvis skabene ligner noget mormor for længst har forvist til lossepladsen.

Det er ikke altid, at pengepungen eller viljen rækker til, at udskifte alle skabe i hjemmet. Det kan både være en dyr og omfattende omgang, hvis skabene som det er tilfældet i nogle huse er indbygget eller i specialmål.

Heldigvis er det muligt at friske de eksisterne skabe op, så de kommer til at fremstå som helt ny.
 
I eksempelvis Bauhaus kan man købe selvklædende folie til at beklæde skabene med. Det fås i forskellige mål og et hav af farver.
 
I udvalget kan der vælges mellem både forskellige træsorter, mønstre og farver. Der kan både opnås et godt resultat ved at gå efter den mere klassiske løsning med ens skabe i hele huset.
 
Men til den mere moderne, kan der sættes et unikt og individuelt præg på hjemmet, ved at mikse forskellige farver og mønstre.
 
Det er kun fantasien, der sætter grænser.
 
Lige meget hvilken løsning, der hældes til, er det meget let at gå i gang og få et flot resultat.
 
Den enkle fremgangsmåde kan følges af alle, og materialet er så nemt at arbejde med, at selv nybegyndere i gør det selv projekter kan få et flot resultat.

Fremgangsmåde:
Anskaf først den selvklæbende folie i den ønskede farve.Det er lettest at klistre folien på, hvis skabslågen tages af og lægges på et bord eller lignende, men det er ikke et krav. Eventuelle håndtag skal herefter skrues af lågen.

Derefter klippes folien til, så den passer med målene på lågen. Sørg for, at folien går ca. 4-5 cm. ud over alle kanterne på lågen.

Træk folien fri af papiret, så det er klar til at klistre på lågen, og start i den ene ende af lågen, og træk folien fri lidt ad gangen, mens der samtidig børstes med en hånd eller blød børste over folien, så den får godt fat, og der undgås luftbobler mellem folie og låge.

Det er let at børste folien helt glat, og folien kan løftes ganske forsigtigt og sættes på plads igen, hvis det skulle være blevet skævt, eller der af en anden grund skulle være behov for det.

Nu skæres eller klippes der et skråt snit ind til hjørnet af lågen, så folien kan foldes omkring lågen og forsætte et lille stykke om på bagsiden.

Det er værd at bruge lidt tid på at få hjørnerne samt kanterne foldet rigtig skarpt, da hele resultatet bliver meget bedre og mere professionelt, hvis denne sidste finish laves ordentligt.

Det er et spørgsmål temperament, om du vil nøjes med at sætte folien på forsiden af skabslågerne, eller om man også vil beklæde bagsiden.

Efterfølgende skal der laves huller til at montere håndtagene igen, og det kan kan gøres med en meget lille og skarp skruetrækker.

Herefter monteres håndtagene igen og lågen er klar til at blive sat på plads i hængslerne igen.

Folien er stærk og skabene kan stadig rengøres som hidtil, og fordelen ved at folien er selvklædende er, at det er lettere at arbejde med smat at resultatet bliver bedre, da det er nemmere at få folien til at hænge godt ved og blive helt glat og fin.

Hvis du efter et forsøg med klædeskabene får mod på mere, kan folien både bruges til at forny badeværelsesengagement, køkkenskabene og døre med videre.

6 Timers Tale, Fri SMS/MMS, 2 GB Data jun 74,50 kr./md - klik her

God fornøjelse :)

 

Copyright 2012 - ArtikelHuset