En kylling = tre familiemiddage

Skrevet af Helle B
12-03-2012 12:00
Undgå madspild og få mere mad ud af din kylling...
 
Det er meget in i øjeblikket, at tænke over ressourcespild og sæsonbetonede varer, når der skal handles ind.
 
 
 
Men det er heller ikke ”varm luft”, da der er meget fornuft i det. Tager vi for eksempel frugt og grønt, er det meget fornuftigt for både pengepung og smagsløg at gå efter den naturligt sæson.
 
Der findes eksempelvis tomater året rundt i butikkerne, men der er kæmpe forskel på, at få en solmodnet tomat, der ligefrem strutter af sundhed, smag og vitaminer, og en tomat uden for sæson, der er unaturlig modnet.
Når vi køber årstidens grønt, får vi derfor både bedst kvalitet og smag til prisen, og ligeledes er der heller ingen undskyldning for ikke at købe sund og velsamgende fisk.
Der er ingen skam i at gå ned til fiskemanden og spørge, hvilken fisk, der er billigst at købe i øjeblikket.
 
Vi får ikke en ringere fisk – tvært imod – det er blot fordi, det er den pågældende fisk, der bliver fanget flest af i øjeblikket.
 
Og om nogen vil fiskemanden jo også lige være den rette at spørge om, hvordan fisken kan tilberedes på en appetitlig og velsmagende måde.

Det kan både være lavvande i budgettet eller et ønske om, at få så meget som muligt ud af de råvarer vi køber, så der undgås ressourcespild, der kan være motivation til at tænke kreativt, når der skal laves aftensmad.

Ligegyldig om det er en af disse grunde, eller en helt tredje, kan jeg anbefale følgende: Få en kylling til at blive til tre forskellige middagsretter for dig og familien.

Første Ret

Bryststykkerne skæres af kyllingen. Disse brunes let på en pande og skæres derefter i skiver.

Skær nogle af sæsonens rodfrugter (løg, gulerødder, persillerod, pastinak osv.) i små skiver, og læg dem i et ildfast fad.

Læg kyllingestykkerne ovenpå og sæt retten i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. Retten serveres med ris, en god salat og eventuelt groft brød.

Anden Ret

Den resterende del af kyllingen koges i en stor gryde sammen med groft snittede grøntsager (eventuelt resterne fra første ret) salt og peber.

Når kyllingen er helt mør tages denne op af vandet igen og lægges til afkøling. Nu er vandet blevet til den lækreste klare suppe med smag af kylling og friske grøntsager.

Den serveres med kød- og melboller, groft brød og eventuelt kogte ris.

Tredie Ret

Kødet plukkes af kyllingen.

Lav en opbagt hvis sovs og tilsæt kyllingekødet og eventuelt friske asparges.

Lun nogle tarteletter i ovnen, så de bliver sprøde. Anret tarteletterne med fyld og pynt med en skive tomat.

Retten kan med fordel serveres med en god salat, hvor der også kan tilsættes lidt af kyllingekødet som et ekstra pift.

Velbekomme!

I Form - 2 numre + Zumba-DVD for kun 39,95

 


Kategori: Nem Mad
Copyright 2012 - ArtikelHuset